Archive for the ‘Twitter’ Category
De bedste tweets fra 2011
Wednesday, December 28th, 2011
Her er de bedste tweets fra 2011 udvalgt fra mine favoritter. Det er hvad du går glip af ved ikke at være på Twitter – eller ved ikke at følge disse personer. Her er skarpe kommentarer i bunkevis, og det er en sand fornøjelse at genlæse alle guldkornene.
Jeg lavede i 2010 en lignende liste, men inspireret af Tveskovs massive Twikmøllen er her en lettere udvidet udgave. Jeg kan i øvrigt kun anbefale, at du bruger favoritknappen hyppigt og selv laver en Greatest Tweets. Compilations er jo altid populære.
Jeg er @jonasjuhler på Twitter.
Det Hvide Hus rickroll’er på Twitter
Thursday, July 28th, 2011Tjek denne Twitter-korrespondance under en af det hvide hus’ åbne spørgetimer. Den havde du ikke lige set komme.
Frivilligt arbejde for Twitter-followers
Monday, November 15th, 2010Sådan får du masser af nye followers, masser af retweets – og en halv uges frivillig overarbejde.
I dag gjorde jeg noget dumt på Twitter. Da jeg tjekkede mit twitterfeed i formiddags, stod mit follower count og hånede mig på 699. Nu burde man jo være ligeglad. De fleste (almindelige fornuftige twittere) ved, at followers er et tilfældigt tal, der intet betyder, da du på et par dage kan få 2.000+ followers vha. et par services, en lusket taktik og meget lav moral. Alligevel fik jeg, i et stort anfald af forfængelighed, lyst til at hjælpe tallet over de 700.
Normalt ville man bare skrive noget i stil med: “Mangler én follower for at runde 700″. Så ville der nok være en flink person, der retweeter, samt en endnu mere flink person, der forbarmer sig og følger. Færdigt arbejde. Men i dag skulle der prøves noget andet.
Der skulle noget mere på spil. Bare at tigge om flere followers var for nemt og virker ærlig talt lidt for trængende og opmærksomhedskrævende. Så hvis jeg nu selv lagde en indsats på bordet, ville pillen måske være nemmere at sluge og samtidig gøre det lidt spændende, hvor mange der bed på.
Tilfældigvis arbejder jeg nu for en velgørende organisation, og hvem sympatiserer ikke med frivilligt arbejde, så hvis jeg nu lagde en time ekstra for en ny follower, burde det have høj “retweetability”, uden at forfængelighedsfaktoren sprænger skalaen.
Derfor tweetede jeg følgende – og fik også lige listet WWF Verdensnaturfondens twitter username med:
“699 followers. Arbejder 1 time gratis for verdensnaturen @WWFdk for hver ny follower dette tweet giver mig!” – kilde
Og så gik det stærkt! Ovenstående blev retweetet i en grad, jeg aldrig havde forestillet mig – og endda oversat til engelsk og spredt endnu videre. I alt 37 retweets i diverse udgaver blev det til, hvilket slår alt, hvad jeg hidtil har prøvet! Men hvad med det endelige resultat – hvor mange followers blev det til?
6 timer efter tweetet slog jeg stuntet ihjel og havde da fået 21 nye followers, hvilket er dobbelt så mange som jeg maksimalt havde forventet (regnede med en 10 stykker, hvis det blev rigtig vildt). Det giver samtidig 21 timers gratis overarbejde – hvilket igen er dobbelt så meget som jeg maksimalt forventede, men som jeg må prøve at få afviklet over de næste par uger. Men når man arbejder for planetens overlevelse, er det en byrde, der er til at overse.
Desuden gav det mig en idé til en lille twitter kampagne for WWF Verdensnaturfonden, hvor folk selv skal bidrage med noget til WWF til gengæld for flere personlige followers. Mere om det senere.
Ting der afgør om jeg følger dig på Twitter
Friday, August 13th, 2010Twitter bio
+ Interessante jobs
+ Interessante virksomheder
+ Betydningsfulde stillinger
- Lommefilosofiske men intetsigende udtryk
De sidste 10-15 tweets
+ Sjove/skæve/indsigtsfulde betragtninger
+ Stramme, skarpe updates
+ Interessante links
+ Korrespondance med andre jeg følger
- For mange retweets
- For mange ligegyldige statusopdateringer om dit liv – så interessant er du ikke!
- For meget sniksnak. Hold det på arto tak
- Flooding. Hellere få, men velovervejede tweets
Billede
+ Hotness. I am only a man
- Twitterfugle, grafik, illustrationer, skjulte ansigter
Followers/Followings
+ Rigtige mennesker
- Follower hunters, spambots, sexbots
- Justin Bieber
En enkelt + fra listen kan være nok. Et enkelt – kan også være nok.
Nåja, om du har mange followers eller høj “fame ratio” (mange followers, få followings), har absolut ingen betydning – hverken ift min beslutning eller i det hele taget! Det tager een dag, lav moral og et par twitter-services at få 2k+ followers, så der er ingen respekt at hente der. Er du en af dem, som batch-følger folk, for dagen efter at un-følge de, som ikke fulgte tilbage – så burde du måske overveje, om du er på twitter af de rette årsager.
De bedste tweets i min strøm
Thursday, August 5th, 2010Jeg bruger Twitter meget. Meget mere end Facebook. Linkdelingen har højere kvalitet, kommentarerne er skarpere og alt handler ikke om ens børn.
Af og til bookmarker jeg mindeværdige tweets, både for min egen skyld, men også for at sende respekt til ophavsmanden. Det er lidt mere subtilt end retweets, som godt kan støje en del. Pro tip: Brug Favstar til at se, hvem der tilføjer dine tweets til favoritter.
Fra min favoritliste har jeg så udvalgt de aller allerbedste tweets , fordi – ligesom L’Oreal – de fortjener det! I omvendt kronologisk orden – klik på billedet for at gå til tweet – og yderligere links. Undskyld hvis jeg fornærmer nogen med mine kommentarer.
Er du ny på Twitter kan du jo starte med at følge dem her – og mig!
Sickipedia har intet med Wikipedia at gøre, men er en åben joke-samling og – som navnet antyder – er specialiseret i de upassende, politisk ukorrekte, perverse og langt-over-stregen jokes. I love it!
Fra superhipster tambourinesam, som inspirerede mig til mit valentinsdigt.
Socialsquare på vej ud i meget subtil mudderkastning. Det her er umådeligt sjovt på mange niveauer, men kræver en del kontekst – og kendskab til både Steffen, Passonfiluren og Kongen af Kensass.
Med på et yderligt mandat, men begejstringen som Lars K. Jensen udtrykker er jo lige præcis derfor, jeg også elsker internettet!
En meget, meget tør kommentar fra Marks til de interne problemer på det kvindelige curling landshold under OL.
Skammelig selvpromovering, men det her tweet fra fru Rankenberg gav mig tårer i øjnene!
Selvironi fra en pige – det ses så sjældent. Kudos til Thamawat - som jeg har mødt, og det passer ikke! Altså det med diæten.
Galde fra Appoulsen - men fatter altså heller ikke et ord, Ståle siger.
Et retweet fra infonauten under de stærkt mediebevågede forsøg med Large Hadron Collider – hvor ingen rigtig ved, hvad resultatet blev, udover at jorden ikke gik under..
AP Stylebook er efterhånden en branchestandard for professionel kommunikation. Dos and don’ts. FakeAPStylebook er..tjah gæt selv. Følg også de ‘rigtige‘.
+1 til Claus. Og må jeg tilføje: Humus, tofu, quinoa, soyamælk, smoothies, alt fra 42raw, alt de sælger i helsekostforretninger – og generelt alt der smager en smule om vegetar.
Har selv spillet meget Risk, men vores Risk-aftener blev vist aldrig så vilde som jacobpackert.
Askeskyen var årsag til mange pudsige situationer – men det her afbud til jaknils er vist det, man kalder tmi.
Print-medierne er så reaktionære, at man får lyst til at græde – eller sige grimme ting om dem. Man fornemmer også sarkasmen i dette tweet fra Lars Rønne.
Har vi ikke alle sådan et syn på reklamebranchen? Undskyld Laura ;)
Helt rigtigt set af iskedk. Æ synnejyder kumme. Og så siger man, at twitter kun er for københavnske journalister…
Det kan være ret vanskeligt at skelne danske modeblogs fra hinanden – her er blot en af grundene.
I disse dage er det nok det nærmeste, man kommer den endegyldige sandhed. Pure truth fra den måske mest sarkastiske pige på twitter.
Har ikke set nogle af Sex and the City-filmene og er tilsyneladende heller ikke gået glip af noget. I øvrigt sjovt med Manolo Blahnik. Skoene er pga SATC blevet hypet så meget, at kvinder per definition elsker dem – men i virkeligheden er størstedelen jo tudegrimme. Skoene altså.
Det var også nogenlunde min opfattelse af Distortion. Prisen for popularitet? Forhåbentligt går det ikke for meget ud over københavnernes selvforståelse som cool, undergrund og kulturelt overlegne ift. provinsen.
Udover at være en dansk internet-legende er Tveskov en sand mester i underspillet observational comedy. Her om ophævelsen af forbuddet mod rabatkuponer.
Sådan burde alle virksomheder være indrettet. Seriøst! Det vil jeg have skrevet ind i min næste kontrakt.
Du narrer ingen med det OH (overhørt) Jesper. Vi ved godt, det var dig selv, der sagde det!
Har aldrig været på Roskilde, men den slags historier giver da en lyst til at kigge forbi. Drak nogen øllen bagefter?
Godt huskeråd fra mikkelmarius. Det er noteret!
En analogi, der er subtil chauvinistisk – og dermed som udgangspunkt sjov. It just is!
Præcis Kahrzdn - med twitters mest umulige username. Endnu en grund til at demokratiet har spillet fallit. Kan vi ikke bare sætte en flok mennesker – som altid har ret – til at styre landet udenom alle de sløvende og ineffektive demokratiske processer? Her mener jeg populismen, det konstante fokus på enkeltsager og ligegyldige personlige hetzer, som mødeaktivitet og personlige skatteforhold.
Følger op med en ny omgang, når der er materiale til det.



































