Jonas Juhler Hansen

Folketingsvalget er i fuld gang, og valgkampen er både underlødig og useriøs. Altså som den plejer at være. Men én ting mangler; kåringen af den lækreste folketingskandidat.

Ekstrabladet er som regel hurtig på pletten med et stort galleri og vulgære kommentarer, men har endnu overset så oplagt en publikumsyndling. Derfor har jeg i demokratiets tjeneste researchet lidt og fundet frem til valgets seks syv lækreste kandidater. De hænger tilsyneladende mest ud på venstrefløjen.

Du kan stemme på din favorit på Facebook.

7. Sophie Løhde, 27 år (V)

Foto: stemsophie.dk

Opstillet i Egedalkredsen og folketingsmedlem siden 2007. Uddannet bachelor i erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation fra CBS, og hvad ikke så mange ved, Pernille Rosendals lillesøster.

Sophie Løhdes Facebook-profil

6. Johanne Schmidt-Nielsen, 27 år (Ø)

Foto: Mark Knudsen

Opstillet i Nørrebrokredsen og folketingsmedlem siden 2007. Uddannet bachelor i socialvidenskab fra RUC og spiller så hårdt på den uskyldige sød-pige-charme, at ingen politiske modstandere tør gå til hende, men bare har lyst til at klappe hende på kinden, fordi hun er så nuttet.

Johanne Schmidt-Nielsens Facebook-side

5. Lærke Helene Becker, 20 år (O)

Foto: Carsten Lundager

Opstillet i Indre Bykredsen, er under uddannelse som social- og sundhedsassistent og har meget belejligt som mærkesag, at der skal mere prestige i ældreområdet. En frisk ung pige, som har et typisk elevrådsformandslook. Med garanti et stort hit til Dansk Folkepartis landsmøder.

Læke Helene Beckers Facebook-profil

4. Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez, 20 år (Ø)

Foto: Martin Mounzer

Opstillet i Hvidovrekredsen, og er faktisk tidligere elevrådsformand på Avedøre Gymnasium. Aktiv i netværket Fremtidsfighters, som man kan se på youtube. Kommer formentlig ikke ind i denne omgang (nr. 6 på listen i Københavns Omegn), men vi kommer nok til at høre mere til hende. En uddannelse og erhvervserfaring vil nok styrke kandidaturet.

Victoria Ninosca Risbjerg Velásquez’ Facebook-profil

3. Ditte Søndergaard, 26 år (B)

Foto: Anne Vestergaard Olsen

Opstillet i Valbykredsen og studerer Statskundskab ved Københavns Universitet. Blev først overset, da De Radikale af en eller anden årsag skærer halvdelen af hovedet af deres kandidater på valgplakaterne, men er efter adskillige henvendelser strøget direkte ind på tredjepladsen. Langt blondt hår og spiller lidt på jomfruelige og uskyldsrene i sit udtryk. Billedet siger vist alt.

Ditte Søndergaards Facebook-side

2. Ida Auken, 33 år (F)

Foto: Rune Johansen

Opstillet i Vesterbrokredsen og medlem af Folketinget siden 2007. Uddannet teolog fra Københavns Universitet med et efternavn, der forpligter. Utvivlsomt øjeblikkets hotteste folketingsmedlem.

Ida Aukens Facebook-profil

1. Annika Smith, 35 år (F)

Foto: annikasmith.dk

Opstillet i Københavns Storkreds og kandidat i Udvikling og Internationale Relationer ved Aalborg Universitet. Med øjne så store som tekopper er Annika nærmest en rødhåret Anne Hathaway, og det er mange gode ting i én sætning. Bliver Annika valgt ind, bliver hun ikke blot SF, men også Folketingets lækreste politiker.

Annika Smiths Facebook-side

Uenig i listens sammensætning? Synes det er noget chauvinistisk lort, der reducerer kvindelige politikere til objekter? Smid dit had i kommentarfeltet. Eller stem på din favorit på Facebook.

Så de sidste par uger har været ganske fornøjelige. Jeg startede en politisk satireblog, blev truet med sagsanlæg af DR, lukkede bloggen igen – og forsøgte at score juristen, der førte sagen mod mig. Alt sammen i fuld offentlighed med en del opmærksomhed til følge.

Det hele startede med, at Jacob Packert startede bloggen Der bliver aldrig valg, ever i frustration over det udeblevne folketingsvalg. I kedsomhed begyndte jeg at sende bidrag ind (se 1, 2, 3, 4), hvor især den sidste (afbildet herover) havde en form, der godt kunne leve videre i eget univers.

Så jeg startede satirebloggen Lars og Helle diskuterer politik med et for internettet velkendt format; billeder med fjollet billedtekst. Og jeg lod folk sende deres egne bidrag ind, hvilket resulterede i rigtig mange sjove indlæg. Billederne var taget fra en DR-debat, jeg fandt på Youtube, hvilket jeg ikke tænkte videre over.

Men det gjorde DR, som efter en uges tid skrev til mig og krævede billederne fjernet, da de mente jeg krænkede deres rettigheder. Der var imidlertid lidt tvivl om, det kun var DR-logoet på billederne, eller hele screenshot’et, der var et problem, men efter jeg først havde sat sorte bjælker på alle frames, viste det sig, at det var selve screenshot’et, der skulle væk.

I går måtte jeg så fjerne alle indlæggene fra bloggen, men andre har nu været så rebelske, at de har lavet backup-sites, hvor striberne stadig kan ses. Andre var endnu mere drillesyge…

Jeg lukkede sagen med en mail til DR Jura, og som indrømmet var en anelse sarkastisk, men dog holdt i en god tone, hvor jeg til sidst forhåbentligt fik de halvstramme jurister inde hos DR til at smile lidt ved at komme med et halvlummert – og i konteksten måske upassende – forslag. Altså ikke at de gav udtryk for det.

Hvad har man så lært? Altså havde jeg fra starten bjælket DR-logoerne, var det nok aldrig blevet en sag, og havde jeg ikke sat navn på bloggen, havde DR formentlig ikke forsøgt at stoppe det. Men i virkeligheden synes jeg, det forløb helt perfekt. Formålet med Lars og Helle har aldrig været andet end skæg og ballade, og det har der været maksimalt af takket være DR’s indblanden.

Joken med Lars og Helle var så småt ved at gå død, da DR trådte ind på scenen og gav det hele nyt liv. De offentliggjorte mailkorrespondancer gav om muligt endnu mere opmærksomhed end Lars og Helle striberne, og den afsluttende – meget korte – romance var et sjovt twist på en forvejen absurd historie. Alt i alt et perfekt forløb, hvor historien hele tiden udviklede sig. Og langt sjovere end hvis DR ikke havde blandet sig.

Så jeg er hverken sur eller bitter på DR, fordi de lukkede min satireblog. Tværtimod. Og alt indholdet ligger jo stadig derude på nettet, så intet er tabt. Jeg burde faktisk sende DR Jura blomster som tak. Attention Pernille Møllebro.

*Update* er via Lotte Keinicke blevet gjort opmærksom på, at det er en bevidst strategi ikke at gøre forskel. Det forklarer det jo, men synes stadig det er tyndt, at det bare en båndmaskine, der afspiller hver gang vi mister soldater.

Det er påfaldende hvor uopfindsom Lars Løkke er, når han beklager dræbte danske soldater i Afghanistan.

I dag er endnu en dansk soldat blevet dræbt i Afghanistan. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er hurtigt ude og udtaler:

(22-09-2010) “Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at en dansk soldat i dag er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan. Mine tanker går først og fremmest til de pårørende i denne tragiske stund. De har lidt et uerstatteligt tab, som berører mig dybt.

En dansk soldat har mistet livet i kampen for vores sikkerhed og tryghed og for at give det afghanske folk et håb om en bedre fremtid. Mine tanker går også til den dræbte soldats kammerater og kolleger i Afghanistan. De yder til stadighed en fremragende indsats under svære vilkår og fortjener derfor vores dybe respekt og taknemmelighed.” – kilde

Værdigt og respektfuldt, ikke? Men går man tilbage til august, da der sidst faldt en dansk soldat i Afghanistan, er det forbavsende hvor god Lars Løkke er til at ramme den samme ordlyd:

(07-08-2010) “Det er med dyb sorg, at jeg har modtaget meddelelse om, at to danske soldater i dag er blevet dræbt i Helmand-provinsen i Afghanistan. I denne tragiske stund går mine tanker først og fremmest til de pårørende. De har lidt et uerstatteligt tab, som berører mig dybt.

To danske soldater har mistet livet i kampen for vores sikkerhed og tryghed og for at give det afghanske folk et håb om en lysere fremtid. Mine tanker går tillige til de dræbte soldaters kammerater og kolleger i Afghanistan. De yder en fremragende indsats under de sværeste vilkår. Det er en indsats, som fortjener vores dybe respekt og taknemmelighed.” – kilde

Og graver man lidt i Statsministeriets pressemeddelelser begynder der sig at tegne et mønster (klik på billede for kilde):

Statsministeren har faktisk ikke meget fantasi, når han kondolerer tabte danske soldater…

Men Lars Løkke har sikkert også bedre ting at give sig til end at ændre en standard pressemeddelelse, hver gang en af hans udsendte soldater falder i tjenesten. Der ryger jo hele tiden nogle…

Han formår dog at flytte lidt rundt på nogle ord fra gang til gang. Måske for at undgå duplicate content i Google søgninger?

Nu er jeg jo heller ikke mere naiv, end at jeg godt ved, at det er ikke Lars Løkke – manden ham selv, som sidder og skribler pressemeddelelserne ned hver gang Hærens Operative Kommando ringer. Men erhvervspraktikanten, som gør, kunne da i det mindste variere sprogbruget lidt – for at foregive, at dræbte danske soldater rent faktisk er noget, der berører dem bare en lille smule derinde i statsministeriet.

Det synes jeg ville klæde statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Via Sebastian, vores journalistpraktikant på WWF.

It’s funny, ’cause it’s true. Sarah Palins desperation og inkompetence skræmmer mig, men heldigvis har McSame foræret sejren til Obama ved at hive hende ind som vicepræsidentkandidat.

Via Aden Nak

Jeg fangede lige Politiken.dk i at ændre en overskrift efter, at artiklen er lagt online. Den oprindelige rubrik hed “Sygeplejersker kræver 1.500 i timen”, men blev kort tid efter ændret til “Læger kræver 1.500 i timen”.Rubrikken er tydeligvis skrevet for at fremprovokere oprørelse over så høj en overtidssats, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvem der hænges ud som skurk i denne forbindelse.

Da jeg læste den oprindelige overskrift, tænkte jeg straks på den netop overståede konflikt, hvor sygeplejerskerne kom ud med et skidt resultat, og nu er de tøsesure og tager hævn ved at kræve ekstrem høj overbetaling. Altså sygeplejerskerne er skurk.

Men når rubrikken ændres, får indgangen til artiklen en lidt anden vinkel. Så tænker man i stedet på lægerne, som under hele konflikten har hævet deres fede løn endda uden at kunne lave noget pga. manglende sygeplejersker – og nu vil de ovenikøbet have mere. Altså læger er grådige og udnytter sygeplejerskernes situation til egen fordel.

Selve artiklen er formentligt uændret, men man læser den med to helt forskellige indgangsvinkler, og dermed tager man også noget forskelligt ud af den.

Hvorfor Politiken har ændret rubrikken vides ikke – måske skyldes det bare en faktuel fejl i den første overskrift, men måske ligger der også noget politisk bag?

Ændringen blev i øvrigt opdaget, da RSS feedet i Firefox er lidt bagefter.

At Mogens Camre stillede op til folketingsvalget vel vidende, at han ingen intentioner havde om at udfylde sit mandat, kan vel kun betegnes som valgsvindel og som manglende respekt for folkestyret. Han stillede udelukkende op for at trække stemmer til partiet (selvom jeg står uforstående, hvorfor nogle kan finde på stemme på ham), og da mandatet var hjemme råbte han p** og skred. Det ville jo svare til, at de Konservative i al hast hev en eller anden tilfældig kendt tv-journalist ind for at score stemmer til partiet – nej vent, dårligt eksempel…

Og det er ikke fordi jeg har noget i mod Snuggi (Anita Christensens kælenavn hjemme i Sommersted), som nu er kommet i folketinget på afbud. Sommersted har formentligt fået sit allerførste folketingsmedlem, og det er jo altid rart, og hun har utvivlsomt utroligt meget at bidrage med, og hun vil jo med garanti gøre Dansk Folkeparti meget stolt, og jeg håber hun bliver finansordfører eller udenrigsordfører, MEN:

Sagen er jo den, at hvis Mogens Camre ikke havde spillet uærligt spil, så ville DF formentligt ikke have fået det sidste mandat, og så havde Anders kun stået med 88 mandater plus et nordatlantisk mandat. Det giver kun 89, og der skal jo som bekendt 90 hoveder til et flertal! Dermed ville Khader og NA alligevel stå som tungen på vægtskålen, og det kunne forhåbentligt føre Danmark væk fra både blokpolitik og ikke mindst Dansk Folkeparti.

I den forbindelse har Jens Keld gjort mig opmærksom på hjemmesiden Flyt et mandat, som i sin enkelthed er en indsamling til den første fra VKO-blokken, der afhopper til NA eller oppositionen, så vi kan blive fri for Dansk Folkepartis indflydelse. Man kunne jo håbe, at der efter ministerrokaden og tillidspost-uddelingen sidder en forsmået konservativ eller venstremand med behov for 15 min i rampelyset – Henriette Kjær måske? Men seriøst – anyone! Please?

Iflg. en artikel fra Berlingske, så rækker Helle Thorning-Schmidt nu hånden ud til de konservative i et (desperat?) forsøg på at skabe splid mellem Ibber og Akke i dansk politik – De konservative og Venstre.

Nu er jeg erklæret konservativ – og samtidig god liberal, så som udgangspunkt vil tanken om samarbejde med “de røde” være fuldstændig uhørt! Men nu har jeg tænkt lidt over det, og rent partistrategisk vil det måske slet ikke være så dumt.

For det går historisk dårligt for Bendt & Co. Partiet er blevet opslugt i samarbejdet med Anders Fogh og har fuldstændig mistet deres identitet. Ingen kan skelne konservativ politik fra Venstre ditto, og ved man overhovedet, hvem der er medlem af hvilket parti? Hvilket af de to partier tilhører fx Per Stig Møller, Brian Mikkelsen og Lene Espersen? Selv jeg kommer helt i tvivl…

De Konservative mangler altså at fremvise noget selvstændighed – at de ikke bare er Anders Foghs skødehund, som logrer med halen hver gang far Anders taler. Og det skal altså være drastisk! Noget som kan genetablere Det Konservative Folkeparti som et politisk fyrtårn med kæmpe boller og mod til at gøre, hvad der kræves!

Der vil et skifte til Socialdemokratiet måske være løsningen. Det vil være så friskt og så uventet, at det måske kan vække både parti og vælgere fra den tornerosesøvn, de i øjeblikket befinder sig i. For der skal snart til at ske noget – ellers frygter jeg for partiets fremtid.

Men uden de konservative så taber højrefløjen jo, og Danmark bliver socialistisk? Tjah, men med en alliance bestående, af Socialdemokratiet, De Konservative, De Radikale og Ny Alliance, så behøver man jo ikke at høre på dagdrømmerne i SF og Enhedslisten. I praksis er dansk politik i forvejen så midtsøgende , at det i realiteten er ligegyldigt om statsministeren er liberal eller socialist.

Ligesom amerikansk politik, så handler det primært om image i dag, og der er jeg bange for, at Helle Thorning-Schmidt er ved at få krammet på Anders Fogh. Det vil stadig være højst usandsynligt at hun vinder valget, men skulle jeg spille på det, så satte jeg mine penge på Helle Thorning som ny statsminister. Ikke kun fordi oddsene ville være rigtigt gode, men også fordi det slet ikke er utænkeligt længere…

Men Bendt: Uanset hvad du vælger, så har du stadig min konservative stemme. Men overvej det lige en ekstra gang – jeg tror det kunne blive et hit!

Omtalte artikel fra Berlingske.dk