Jonas Juhler Hansen

“Hvis løbetræning er sjovt, så gør du det forkert”.

Foto: Tim Schapker

De personlige blogs er døden nær, hvor alle i dag plejer relationer og online dagbog på twitter og facebook. Det er egentlig lidt ærgerligt, da husmor-blogsene kan være ret hyggelige at følge. Altså de stærkt personlige blogs, som sjældent handler om andet end personen selv og altså ikke de nye hipster tumblr-blogs med rippet indhold fra ffffound, notcot og thecoolhunter.

Når jeg siger ‘kan være hyggelige’, så giver det jo næsten sig selv, at navlepilleriet også kan være decideret pinefuld læsning. Især når skribenten hverken kan skrive eller formår at gøre historien bare tilnærmelsesvis interessant. Samtidig er det stort set også kun kvinder, der husmor-blogger – måske deraf navnet – og selvom feminine refleksioner kan være lærerige for en singlefyr, så er det jo lidt fesent, at ens feedreader er fyldt op med kvindeskriblerier.

Det er en udfordring, jeg har valgt at tage op. Efteråret byder i forvejen på forandringer i form af nyt job (mere om det senere), og jeg har således valgt at give min blog en frisk start og vil fremover forsøge mig som ‘rigtig’ blogger.

Det betyder først og fremmest flere indlæg, men også mere personlig vinklet – hverdagsrefleksioner om man vil. Forhåbentligt holdt på et læseværdigt niveau. Samtidig vil jeg forsøge at skære ned på sarkasmen og ironien, da det jo som bekendt er forsvarsmekanismer – og mantraet skal nu være ærlighed og åbenhed. Det er dog stadig mine to stærkeste humoristiske virkemidler, og det skal jo helst stadig være sjovt…

Målet er naturligvis flere læsere og mere feedback – måske endda fra kvinder. Because I am single and I will date you – if you ask nicely!

Og apropos kvindelige husmor-bloggere så bør du læse disse: Stinestregen, Infotainer, Dancing hell, What you see og Birdie nam nam (*edit* altså ikke fordi de nævnte er husmødre! Det er en reference til genren! Undskyld!)

Foto: David Reece

• Hvor jeg fik mig en iPhone – and I’m loving it!
• Hvor jeg for første gang siden børnehaveklassen ikke var under uddannelse.
• Hvor jeg flyttede til København – men er stadig sønderjyde inderst inde.
• Hvor jeg holdt mit første professionelle foredrag – grænseoverskridende.
• Hvor jeg startede modebloggen Shrink To Fit (med Lene).
• Hvor jeg for første gang siden 10-11 års alderen ikke havde brug for briller eller kontaktlinser – hurra for laserkirurgi.
• Hvor jeg kun holdt 2 ugers ferie – lige i underkanten.
• Hvor jeg glippede et valg – undskyld, men valgkortet lå i Århus.
• Hvor jeg fik en pensionsopsparing – lige en anelse for voksent til min smag.
• Hvor jeg lavede et single serving site.
• Hvor jeg fik en bøde på 180 kr. for at sige noget ulækkert – uretfærdigt, bødekassemesteren er bare sart!
• Hvor jeg begyndte at bruge Twitter mere end Facebook – knapt så meget lort.
• Hvor jeg blev boligejer – sammen med en tyk dreng, der skider for åben dør.
• Hvor jeg løb mit 8. maraton – 9., 10. og 11. er allerede planlagt.
• Hvor jeg spillede Monkey Island i HD – EPIC WIN

Hvorfor er der så få ærlige internetforretninger?

Mit sønderjyske ungdomscommunity Lastnight.dk er nu lukket ned pga. den internationale finanskrise, men ånden fra Lastnight – The LN Spirit lever videre. En del af denne ånd, var det fundament – de regler, som LN var grundlagt efter. Det var en idé om ansvarlighed, ærlighed og hæderlig forretning. Principper, som desværre er sjældent set – især når vi taler internetforretning.

Alt for tit ser man websites, som på den ene eller den anden måde forsøger at snyde eller narre brugeren ved at tilmelde vedkommende services, man ikke har bedt om eller skjule reklame som regulært indhold. Især communities og netdating er berygtede for uærlige forretningsmetoder (hvem sagde Just Network?), og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der svindles samvittighedsløst.

Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så desperat, at man er villig til bevidst at snyde folk blot for at tjene penge. Der er virkelig behov for et moralsk sæt spilleregler, som kan bringe interwebbet tilbage på ret kurs.

Jeg præsenterer hermed The LN Manifesto, de principper som Lastnight fungerede efter, som aldrig blev skrevet ned, men som var indforstået blandt vi tre admins, der forsøgte at ændre verdenen. Principperne er almen gyldige i alle forretninger og definerer min opfattelse af, hvad god forretning handler om.

The LN Manifesto

1. Udvis ansvarlighed i din omgang med brugere/kunder. Behandl dem som du vil behandle dine venner, så vil de også behandle dig tilsvarende.
2. Skjul ikke reklame som regulært indhold. Begræns det til klart afmærkede sektioner, så man aldrig er i tvivl om, hvad er reklamer, og hvad er indhold.
3. Lav ikke falske gode anmeldelser af dit produkt i et andet navn, men hav altid en tydelig afsender på din markedskommunikation.
4. Anvend ‘opt in’ i stedet for ‘opt out’. Det kan ikke være rigtigt, at man skal spammes ihjel, fordi man glemmer at fjerne et kryds i en tjekboks.
5. Gør det nemt – og muligt – for brugere at framelde sig tjenester. At holde på brugere fordi det er umuligt at slippe væk er ikke god markedsføringsskik.
6. Overfør ikke brugeroplysninger til andre tjenester eller eksterne partnere. Hvis man ville benytte deres ydelser, havde man jo nok selv tilmeldt sig dem.
7. Udsend ikke spam – ’nuff said!
8. Lav ikke falsk reklame. Hold hvad du lover.
9. Hold provisionen realistisk. Der skal være en fornuftig sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Opkræv ikke ublu overpriser bare fordi man kan slippe afsted med det. Det koster jo ikke 10 kr. at registrere en sms i et computersystem.
10. Hav en gennemsigtig forretningsmodel. Kom ikke med dårlige undskyldninger for at opkræve penge, men sig det, som det er. Brugere har ikke noget imod at betale for tjenester eller acceptere reklamer, hvis det er tydeligt, hvordan tingene hænger sammen. Derimod forarges man over uærlige forretningsmetoder, hvor man på udspekuleret vis forsøges at franarres penge.

Det burde jo egentligt give sig selv, men grænsen for rigtigt og forkert er efterhånden så udvisket, at det vel er de færreste, som kan se forskellen i dag.

Det er muligvis naivt at tro, at man kan drive forretning efter disse principper, men omvendt – hvis det er nødvendigt at bryde dem for at få brød på bordet, så er der vel noget galt?

Jeg synes ikke, det var nok at være ordfører på LabConfidential, Uklassificeret og Latenights, så jeg har også meldt mig under fanerne hos Koolhunting.dk – en dansk trendspotter blog, som graver og leder efter nye seje og trendsættende…trends. I udlandet er disse sites KÆMPESTORE, men herhjemme er vi ikke rigtigt kommet med endnu. Men når det sker, vil jeg da selvfølgelig gerne tage credit for at have været med fra starten…

Mit fokous på Koolhunting vil primært være IT-tendenser – dog uden sammenligning med LabConfidential, men ellers vil jeg skrive om alt, der lugter lidt af overfladisk popkultur. Forvent lidt mere tekst end på Uklassificeret, men det vil blive holdt i den muntre ende.

Hvis du har en blog, så skriver jeg også gerne for den! :)

Koolhunting.dk

At Mogens Camre stillede op til folketingsvalget vel vidende, at han ingen intentioner havde om at udfylde sit mandat, kan vel kun betegnes som valgsvindel og som manglende respekt for folkestyret. Han stillede udelukkende op for at trække stemmer til partiet (selvom jeg står uforstående, hvorfor nogle kan finde på stemme på ham), og da mandatet var hjemme råbte han p** og skred. Det ville jo svare til, at de Konservative i al hast hev en eller anden tilfældig kendt tv-journalist ind for at score stemmer til partiet – nej vent, dårligt eksempel…

Og det er ikke fordi jeg har noget i mod Snuggi (Anita Christensens kælenavn hjemme i Sommersted), som nu er kommet i folketinget på afbud. Sommersted har formentligt fået sit allerførste folketingsmedlem, og det er jo altid rart, og hun har utvivlsomt utroligt meget at bidrage med, og hun vil jo med garanti gøre Dansk Folkeparti meget stolt, og jeg håber hun bliver finansordfører eller udenrigsordfører, MEN:

Sagen er jo den, at hvis Mogens Camre ikke havde spillet uærligt spil, så ville DF formentligt ikke have fået det sidste mandat, og så havde Anders kun stået med 88 mandater plus et nordatlantisk mandat. Det giver kun 89, og der skal jo som bekendt 90 hoveder til et flertal! Dermed ville Khader og NA alligevel stå som tungen på vægtskålen, og det kunne forhåbentligt føre Danmark væk fra både blokpolitik og ikke mindst Dansk Folkeparti.

I den forbindelse har Jens Keld gjort mig opmærksom på hjemmesiden Flyt et mandat, som i sin enkelthed er en indsamling til den første fra VKO-blokken, der afhopper til NA eller oppositionen, så vi kan blive fri for Dansk Folkepartis indflydelse. Man kunne jo håbe, at der efter ministerrokaden og tillidspost-uddelingen sidder en forsmået konservativ eller venstremand med behov for 15 min i rampelyset – Henriette Kjær måske? Men seriøst – anyone! Please?

Fandt også dette digt fra tiden i Kosovo – du må selv gætte, hvornår i forløbet det blev skrevet. Gav det til min efterfølger, som også skrev et til mig, men det kan jeg desværre ikke finde mere :(

One Month Left

6 months in Shitty Kosovo
This place can surely drive you mad
Crappy camp, crappy food, crappy TV
Boy, it really does make you sad
6 months with Herbert Grünemeyer on Deutsch MTV
I can recite the lyrics for “Mensch” by heart if you asked me

You work 7 days a week, your clothes is green
It doesn’t fit and it’s the most hideous colour I’ve ever seen

But I’ll be leaving soon and my successor will stay
She’s coming enthused, young and naive as I was
Poor girl is all can say
But she’ll soon realise what a fucked-up place this really is
And she’ll be thinking what I’m thinking now
Unless she’s truly messed up in her head
And ask if she can stay for another mandate

I just can’t wait to get back to see my friends and all I care about
Being with them is really what makes me feel happy and proud
Not standing tall receiving the NATO medal
By golly, it doesn’t mean a thing it’s only metal

We’ll party, play, go shopping or just watch decent TV
Or catch all the movies I missed being here on DVD

Oops, I guess I spend too much time writing this poem
I’d better stop before my superior officer finds out
He’ll have a field day sending me on and about
But watch out boys and girls, in 31 days I’m coming home!

Sgt. JJ Hansen
Kosovo 2003

Jeg sad lige og rodede lidt i arkiverne og faldt over denne rekrutteringskampagne, som Forsvarets Værnepligt og Rekruttering kørte for nogle år siden. Nogle kan måske huske den – men jeg lavede i hvert fald min egen udgave, mens jeg sad nede i Kosovo og kukkelurede – i øvrigt til stor moro for hele bataljonsstaben 79 inkl!

Billedet viser en af de lokale ansatte i COR (Camp Olaf Rye) på sin havetraktor.

I tidens løb har jeg indgået mange væddemål med venner, indenlandske og udenlandske spilletjenester, kollegaer, fjender, familie, undergivne – ja alle, som var rede til at risikere penge, hån og offentlig ydmygelse for at forsvare deres sag. Jeg er ikke ludoman, men jeg er konkurrencemenneske, og når man alligevel altid har ret, så kan man vel lige så godt slå mønt af de tåbelige ignoranter, som fejlagtigt ikke vil underkaste sig min facitliste-viden…

Jeg har spillet på alt fra minigolf og bowling til hvilket køn den næste person, der trådte ind i Spar Sommersted ville være, og jeg må efterhånden erkende, at jeg nok i højere grad bør tilstræbe at holde min spillelidenskab i ave, da det overordnet set har en negativ effekt på min i forvejen hårdt trængte privatøkonomi.

Men engang i mellem – og meget apropos min privatøkonomi, så opstår der nogle muligheder, der simpelthen er for gode at sige nej til. Et væddemål hvor oddsene er skyhøje, men risikoen lillebitte, og så er man jo dum, hvis man ikke slår til!

I nærværende sag handler det om, at jeg i dag spiste frokost med Anita, og vi begge mente, at vi i det forgangne år havde brugt lidt flere penge på forbrugsgoder end vores økonomi måske berettigede til, og at vi derfor som nytårsfortsæt ville bruge færre penge på ting, som vi måske reelt set ikke har brug for eller kunne anskaffe på billigere vis. Dette fortsæt udviklede sig hurtigt til en udfordring i – og efterfølgende et væddemål om, hvem der kunne bruge færrest penge i løbet af året. Hver anden måned er der kontrol, hvor kontoudtog skal sammenlignes og taberen skal give middag på det sted, som vinderen vælger. Ved årets udgang er der sammentælling for hele året, hvor den endelige vinder – og mere vigtigt den endelige taber kåres, og den endnu ikke fastlagte straf eksekveres!

Kort opsummeret, så skal jeg blot bruge færre penge end Anita på et år, og det er muligvis nemmere end at stave til PH-lampe. Pigen, der har Louis Vuitton og Gucci som mellemnavn, og har et større privatforbrug end visse ø-staters bruttonationalprodukt. Hvis nogen mener, at jeg har dyre vaner, så er det blot fordi, at I ikke helt har forstået _hvor_ lang skalaen er. Faktisk behøver jeg ikke at ændre nogetsomhelst for at vinde – It’s all too easy!

At få sådan et væddemål tilbudt svarer til at spille på Barcelona hjemme mod Levante til odds 10, hvor Levante vel at mærke ikke har nogen målmand og kun 7 markspillere. Det er på godt dansk “Money in the bank”.

I weekenden blev den allerførste Lastnightfest afholdt. Det var et flot arrangement på Churchill Nightclub, som har vist sig at være en god samarbejdspartner for LN. Temaet var LUXUS, da vi ville give vores brugere en – ja nærmest kosmopolitisk oplevelse…

Det sædvanligt mørke diskotek var blevet “lyst op” i form af 200kvm hvidt velour, der var hængt op i loftet og akkompagneret af 15-20 glinsende spejlkugler. En VIP lounge var til lejligheden blevet oprettet, hvor der kun var plads til “big spenders”. Ved indgangen var den røde løber rullet ud med dertil hørende olielamper, og i god paparazzistil blev gæsterne fotograferet ved ankomst. Garderoben, hvor der flød med papirsposer fra Louis Vuitton og Gucci, var naturligvis gratis, og vores særdeles veloplagte værter – Martin og Anders bød velkommen med champagne og friske jordbær. Det normale drinkskort var blevet udskiftet, da der ikke er meget LUXUS over brandbiler og isbjørne (med al respekt). I stedet stod den på Cosmopolitans, Harvey Wallbangers, White Russians og ikke mindst Strawberry Daiquiries.

Hvordan gik det så? Tjah, af vores over 3000 registrerede brugere valgte kun omkring 150 at møde op, hvilket må siges ikke at være imponerende. Men de, som støttede op, havde en rigtig god aften, er vores erfaring, og det er det vigtigste! Økonomisk løber det vist lige nøjagtigt rundt, hvilket er fint, men det giver ikke de håbede ressourcer til den næste fest.

Men inden da skal der evalueres, og vi skal have fundet ud af, hvorfor ikke flere af vores mange brugere havde lyst til at komme til festen, for umiddelbart er konceptet jo “bulletproof”. Et festcommunity fyldt med unge socialt aktive mennesker, der arrangerer en fest for dets medlemmer – det burde jo være stensikker succes!? Flere faktorer kommer her i spil: Stedet, tidspunktet, temaet, prisen.

Stedet. Churchill var oplagt, da det er vores partner, de har faciliteterne, og mange af vores brugere kommer der hver weekend. Men det sidste var måske ikke optimalt. Netop at folk kender stedet eller har en holdning til det gør, at det ikke bliver til noget særligt, når vi holder en fest der. Måske ville det være bedre at finde et sted, som man ikke normalt ville forbinde med fest, og så holde festen der. Alene nysgerrighedsfaktoren ville trække en del.

Tidspunktet. Kl.22 var måske for tidligt at starte festen, da mange ikke er vant til at tage i byen på det tidspunkt. Måske det skulle rykkes en time, selvom jeg personligt er stor tilhænger af idéen med at tage tidligt i byen og dermed også tidligere hjem, som det ses i England. En LN fest er jo også en decideret fest, og når man skal til fest, så kommer man jo heller ikke kl 24-01 stykker…

Prisen. Entréen kostede 50 kr. og var inkl garderobe, en pris jeg synes er ganske rimelig, da vi havde brugt væsentlige summer på temaet! Drinksene kostede 30 kr. en meget lav pris selv i Haderslev! Det kan kort sagt ikke gøres billigere, så det vil der ikke bliver ændret på.

Temaet. Mange (jeg selv inklusiv) kan slet ikke fordrage temafester, da det som oftest indebærer akavet udklædning og dårlig musik. Til en LN fest skal der dog være et tema, men vi forsøger at gøre temaerne lækre og sexede, så man ikke føler sig udklædt, men nærmere stylet. Til denne fest var temaet LUXUS – af andre temaer kunne man forestille sig: Black’n'White (Sort og /eller hvid påklædning), Lady in red (alle fyre i sort, piger i rød), Sin & Savior etc. Måske er det det eksklusive tema, som folk ikke tænder på? Måske er vores forsøg på at højne standarden og bringe lidt storbystemning til provinsen spildt? Måske vil folk hellere til halbal end på natklub? Måske er sneakers bedre end stiletter og laksko? Måske er fadøl bedre end cocktails? I så fald har vi holdt vores sidste fest, for det er jo netop det prætentiøse, der gør det sjovt! Der vil _aldrig_ bliver serveret ævlebævle eller fisk til en LN fest!

Idéen om at holde en super eksklusiv fest for et meget begrænset antal deltagere er også blevet vendt. Det vil måske blive lidt dyrere, men til gengæld meget mere lækkert og meget mere sexet! Det strider måske lidt i mod ligestillingsprincippet på LN at holde en fest, hvor ikke alle er velkomne, men Lastnight er også Tête de la course – de førende!