Alt i alt et ok år – men har på fornemmelsen, at 2012 bliver endnu vildere.

Holdt i ugens løb en præsentation hos betternow.org for en masse fundraisere om det at løbe et maraton i pandadragt – og samle penge ind til WWF. Herover er mine slides.

Hvis du undrer dig over det store fokus på twitter i min kampagne, så er det fuldt bevidst. Pandarun var en personlig case i brug af sociale medier og et forsøg på at se, hvor meget omtale jeg selv kunne banke sammen med mit kendskab til nettet – uden støtte fra WWF’s “old media fokuserede” kommunikationsapparat.

Jeg kunne måske have fået mere ud af det med støtte fra WWF. Der kunne være skrevet nogle pressemeddelelser, jeg kunne sikkert komme med i Go’morgen TV. Men om det, i sidste ende havde kastet flere penge af sig, er usikkert. Langt størstedelen af donationerne kom ind gennem Twitter, som virkelig tog løbet til sig, og twitter virkede også som en perfekt platform til den type liveevent, så jeg er meget godt tilfreds med satsningen.

Hvis man skulle gøre noget anderledes, så ville jeg gøre to ting:

Holde mere kog i gryden. Fra jeg lancerede kampagnen til selve løbet kunne man med fordel have blogget mere, tweetet mere, lagt flere billeder og videoer ud om forberedelserne. Det tror jeg godt, kampagnen kunne holde til.

Lave en facebookside i stedet for en event. Der var rigtig meget omtale og god karma om løbet på facebook, så en pandarun-side kunne sikkert tiltrække rigtig mange likes. Måske endda erstatte min landing page pandarun.dk.

Har forsøgt mig med at bage cupcakes og valgte en opskrift med citronkage og blåbærglasur fra Sarahs Kager.

Det var med delte følelser, for på den ene side ser cupcakes jo fine ud, men på den anden så er de – primært pga. Agnes Cupcakes – hypet helt op på et niveau, hvor koppekagerne enten signalerer anstrengt overskudsagtig helikopter-mor med lidt for meget Ralph Lauren og Silver Cross barnevogn, eller modeblogger, der iiih bare craver sushi, macarons og Agnes, som modebloggermanualen siger, man skal.

Men fordommene blev lagt på hylden – for en stund – og resultatet blev acceptabelt. Kagen sank noget sammen i forhold til forestillingen om en cupcake, men smagen fejler ikke noget. Måske det har noget at sige, at der er kludder i Sarahs opskrift, så citronsaften røg i kagedejen og mælken i glasuren – og ikke omvendt, som det er meningen?

Hvis jeg overvinder den nævnte stigmata, der er ved cupcakes, giver jeg det nok et nyt skud. Om ikke andet er det sjovt at lege med sprøjteposen. No pun intended.

Alt i alt et ok år – men har på fornemmelsen, at 2011 bliver endnu vildere!

Sådan får du masser af nye followers, masser af retweets – og en halv uges frivillig overarbejde.

I dag gjorde jeg noget dumt på Twitter. Da jeg tjekkede mit twitterfeed i formiddags, stod mit follower count og hånede mig på 699. Nu burde man jo være ligeglad. De fleste (almindelige fornuftige twittere) ved, at followers er et tilfældigt tal, der intet betyder, da du på et par dage kan få 2.000+ followers vha. et par services, en lusket taktik og meget lav moral. Alligevel fik jeg, i et stort anfald af forfængelighed, lyst til at hjælpe tallet over de 700.

Normalt ville man bare skrive noget i stil med: “Mangler én follower for at runde 700″. Så ville der nok være en flink person, der retweeter, samt en endnu mere flink person, der forbarmer sig og følger. Færdigt arbejde. Men i dag skulle der prøves noget andet.

Der skulle noget mere på spil. Bare at tigge om flere followers var for nemt og virker ærlig talt lidt for trængende og opmærksomhedskrævende. Så hvis jeg nu selv lagde en indsats på bordet, ville pillen måske være nemmere at sluge og samtidig gøre det lidt spændende, hvor mange der bed på.

Tilfældigvis arbejder jeg nu for en velgørende organisation, og hvem sympatiserer ikke med frivilligt arbejde, så hvis jeg nu lagde en time ekstra for en ny follower, burde det have høj “retweetability”, uden at forfængelighedsfaktoren sprænger skalaen.

Derfor tweetede jeg følgende – og fik også lige listet WWF Verdensnaturfondens twitter username med:

“699 followers. Arbejder 1 time gratis for verdensnaturen @WWFdk for hver ny follower dette tweet giver mig!” – kilde

Og så gik det stærkt! Ovenstående blev retweetet i en grad, jeg aldrig havde forestillet mig – og endda oversat til engelsk og spredt endnu videre. I alt 37 retweets i diverse udgaver blev det til, hvilket slår alt, hvad jeg hidtil har prøvet! Men hvad med det endelige resultat – hvor mange followers blev det til?

6 timer efter tweetet slog jeg stuntet ihjel og havde da fået 21 nye followers, hvilket er dobbelt så mange som jeg maksimalt havde forventet (regnede med en 10 stykker, hvis det blev rigtig vildt). Det giver samtidig 21 timers gratis overarbejde – hvilket igen er dobbelt så meget som jeg maksimalt forventede, men som jeg må prøve at få afviklet over de næste par uger. Men når man arbejder for planetens overlevelse, er det en byrde, der er til at overse.

Desuden gav det mig en idé til en lille twitter kampagne for WWF Verdensnaturfonden, hvor folk selv skal bidrage med noget til WWF til gengæld for flere personlige followers. Mere om det senere.

Godt nok tegner jeg som en 10-årig og har på ingen måder bearbejdet dette første udkast – men budskabet fejler ikke noget. Så her er den klassiske historie om dreng møder pige – og så går det ned ad bakke herfra. True story! Min første tegneserie i øvrigt.

Det hele skyldes, at over på Stine Spedtsbjergs fremragende blog Stinestregen, har hun tegnet noget romantiseret sludder om datinglivets glæder. Samtidig opfordrede hun til at fortælle samme historie fra et mandligt synspunkt – og den slags kan man jo ikke sidde overhørig.

Min historie blev offentliggjort på stinestregen.dk i går til overvejende positive anmeldelser, så her er den igen på eget domæne.

Start med at læse Stinestregens oprindelige historie – så giver min mere mening.

Det starter som oftest der, hvor en flok drenge får øje på en pige. Som oftest i en bar. Pigen er intetanende om den forestående offensiv.

Indtil pigen i sin spejden efter veninden tilfældigvis kigger i drengens retning.

I tidsrummet fra angrebet indledes til første ordudveksling er hjernens kreative center aktiveret i hidtil uset grad.

Som oftest med et forudsigeligt udfald.

Herefter følger noget tidsspilde, som vi har valgt at døbe “flirten”. Drengen lyver alt, hvad han kan for at imponere pigen, lader som om han lytter interesseret i talestrømmen, mens han koncentrerer sig om at undgå en klassisk showstopper.

På intet tidspunkt efterlades pigens glas tomt. Alkohol er – også her – drengens ven!

Hvis flirten er vellykket, nærmer drengen sig aftenens formål. Det gør pigen også, men i en langt større og mere udspekuleret plan.

Indtil målet endelig opfyldes – ahem. Drengen fokuserer også her på at imponere pigen med sine kundskaber.

Begår drengen den fejl at blive natten over, skal pinslen ‘at vågne op sammen’ overstås hurtigst muligt. At søge direkte mod nærmeste udgang er som regel en ideel løsning for begge parter.

Den obligatoriske afrapportering kommer man ikke uden om.

…

De efter reglen foreskrevne 3 dage, inden kontakten kan genoptages, udnyttes på bedst mulig vis.

…

Indtil drengen, efter at have besøgt en hjemmeside kaldet redtube, får lyst til at se pigen igen.

Herefter forsøges lidt bagvendt med en ‘date’, hvilket er årsag til mange kvaler.

…

Går daten godt, vil drengen og pigen se hinanden eksklusivt. Det kalder man ‘at komme sammen’. Drengen vil her ofre meget i den gode sags tjeneste.

‘At komme sammen’ er en situation, der passer pigen godt, da det blandt piger er et vigtigt statussymbol at være i parforhold. For mange piger er det selve meningen med livet.

Efter kort tid, vil det store – og potentielt sprængfarlige spørgsmål dog presse sig på.

Det er dog blot første skridt ud på en glidebane, der ender et meget varmt sted nede under jorden.

Langsomt men sikkert nedbrydes drengens fri vilje.

Indtil det hele flyder sammen i een stor tåge. Drengen har formentligt før dette stadie forsøgt at give pigen modstand, men har måttet konstatere, at det kommer der aldrig noget godt ud af. Han har også lært, at pigens åbne spørgsmål – aldrig er så åbne, som hun giver udtryk for.

Og så er den moderne familie en realitet. Med så optimistisk et syn på datingliv og parforhold, er det mig til stadighed en gåde, hvorfor jeg stadig er single!?

Nåja, og hvis du synes, mine pindemænd minder om dem fra xkcd.com – så tager du nok ikke helt fejl.

Alle personer i historien er 100% fiktive og bestemt ikke baseret på hverken egne erfaringer eller venners deroute…

+ Interessante jobs
+ Interessante virksomheder
+ Betydningsfulde stillinger
- Lommefilosofiske men intetsigende udtryk

De sidste 10-15 tweets

+ Sjove/skæve/indsigtsfulde betragtninger
+ Stramme, skarpe updates
+ Interessante links
+ Korrespondance med andre jeg følger
- For mange retweets
- For mange ligegyldige statusopdateringer om dit liv – så interessant er du ikke!
- For meget sniksnak. Hold det på arto tak
- Flooding. Hellere få, men velovervejede tweets

Billede

+ Hotness. I am only a man
- Twitterfugle, grafik, illustrationer, skjulte ansigter

Followers/Followings

+ Rigtige mennesker
- Follower hunters, spambots, sexbots
- Justin Bieber

En enkelt + fra listen kan være nok. Et enkelt – kan også være nok.

Nåja, om du har mange followers eller høj “fame ratio” (mange followers, få followings), har absolut ingen betydning – hverken ift min beslutning eller i det hele taget! Det tager een dag, lav moral og et par twitter-services at få 2k+ followers, så der er ingen respekt at hente der. Er du en af dem, som batch-følger folk, for dagen efter at un-følge de, som ikke fulgte tilbage – så burde du måske overveje, om du er på twitter af de rette årsager.

Mine dage som lab agent hos Innovation Lab er talte, og som traditionen byder, så annonceres det internt i organisationen via fællesmailen af den fratrædende selv. Sådan fortalte jeg mine kolleger, at det var tid til farvel.

Kære kolleger, kammerater. [pause] Venner

Vi har kæmpet sammen, vi har blødt, vi har leet, vi har grædt. Men dagen er oprunden, hvor det er tid til at tage afsked. Jeg har efter vanskelige overvejelser besluttet at fratræde min stilling i Innovation Lab. Det har været svært, men det har været rigtigt.

Jeg har fået mulighed for at redde planeten. Det synes jeg, er en chance, jeg skylder ikke blot mig selv – men også jer – og vores børn og børnebørn at forfølge. Til august starter jeg således som webredaktør hos WWF Verdensnaturfonden i en nyoprettet stilling, da WWF har fundet ud af, at der er mange mennesker, der bruger internettet. Det betyder, at jeg i praksis skal styre deres online aktiviteter. Det være sig områder som site-optimering, webkommunikation, kampagnestyring, social media eksekvering og e-handel.

Det er ikke uden vemod, at jeg forlader Innovation Lab. Det har været en rejse, siden jeg for over 3 år siden satte mine ben for første gang i laboratoriet, og hverken vidste hvad rfid eller augmented reality var for noget – og fik min første artikel til LabConfidential tilbage, blodrød af rettelser og retoriske fagudtryk, jeg blev nødt til at slå op.

Meget vand er siden løbet under broen. Der har været kontorindretninger, nye kolleger og redefineringsprocesser nok til et helt liv, men det har været en udelt fornøjelse at være en del af en fuldstændig unik organisation.

Innovation Lab vil for evigt stå for mig som noget helt specielt. Et sted uden begrænsninger, et sted af muligheder, et sted hvor drømme kommer til liv – hvis bare man vil det nok! I lab agenter er det bedste bevis for, at der stadig er et lille håb for en korrupt og rådden menneskehed. I er i sandhed de førende, de få og de frie!

Men vore veje må skilles, og jeg håber I vil sende mig en tanke næste gang I glædes over en udsprunget blomst, en blå himmel eller dyreungers leg. Disse naturens vidundere er i dag desværre kun muligt pga. en dedikeret indsats fra de beredvillige, der arbejder for naturen – og vores allesammens overlevelse. Dem tilslutter jeg mig nu.

Gå med Gud

Af og til bookmarker jeg mindeværdige tweets, både for min egen skyld, men også for at sende respekt til ophavsmanden. Det er lidt mere subtilt end retweets, som godt kan støje en del. Pro tip: Brug Favstar til at se, hvem der tilføjer dine tweets til favoritter.

Fra min favoritliste har jeg så udvalgt de aller allerbedste tweets , fordi – ligesom L’Oreal – de fortjener det! I omvendt kronologisk orden – klik på billedet for at gå til tweet – og yderligere links. Undskyld hvis jeg fornærmer nogen med mine kommentarer.

Er du ny på Twitter kan du jo starte med at følge dem her – og mig!

Sickipedia har intet med Wikipedia at gøre, men er en åben joke-samling og – som navnet antyder – er specialiseret i de upassende, politisk ukorrekte, perverse og langt-over-stregen jokes. I love it!

Fra superhipster tambourinesam, som inspirerede mig til mit valentinsdigt.

Socialsquare på vej ud i meget subtil mudderkastning. Det her er umådeligt sjovt på mange niveauer, men kræver en del kontekst – og kendskab til både Steffen, Passonfiluren og Kongen af Kensass.

Med på et yderligt mandat, men begejstringen som Lars K. Jensen udtrykker er jo lige præcis derfor, jeg også elsker internettet!

En meget, meget tør kommentar fra Marks til de interne problemer på det kvindelige curling landshold under OL.

Skammelig selvpromovering, men det her tweet fra fru Rankenberg gav mig tårer i øjnene!

Selvironi fra en pige – det ses så sjældent. Kudos til Thamawat - som jeg har mødt, og det passer ikke! Altså det med diæten.

Galde fra Appoulsen - men fatter altså heller ikke et ord, Ståle siger.

Et retweet fra infonauten under de stærkt mediebevågede forsøg med Large Hadron Collider – hvor ingen rigtig ved, hvad resultatet blev, udover at jorden ikke gik under..

AP Stylebook er efterhånden en branchestandard for professionel kommunikation. Dos and don’ts. FakeAPStylebook er..tjah gæt selv. Følg også de ‘rigtige‘.

+1 til Claus. Og må jeg tilføje: Humus, tofu, quinoa, soyamælk, smoothies, alt fra 42raw, alt de sælger i helsekostforretninger – og generelt alt der smager en smule om vegetar.

Har selv spillet meget Risk, men vores Risk-aftener blev vist aldrig så vilde som jacobpackert.

Askeskyen var årsag til mange pudsige situationer – men det her afbud til jaknils er vist det, man kalder tmi.

Print-medierne er så reaktionære, at man får lyst til at græde – eller sige grimme ting om dem. Man fornemmer også sarkasmen i dette tweet fra Lars Rønne.

Har vi ikke alle sådan et syn på reklamebranchen? Undskyld Laura ;)

Helt rigtigt set af iskedk. Æ synnejyder kumme. Og så siger man, at twitter kun er for københavnske journalister…

Det kan være ret vanskeligt at skelne danske modeblogs fra hinanden – her er blot en af grundene.

I disse dage er det nok det nærmeste, man kommer den endegyldige sandhed. Pure truth fra den måske mest sarkastiske pige på twitter.

Har ikke set nogle af Sex and the City-filmene og er tilsyneladende heller ikke gået glip af noget. I øvrigt sjovt med Manolo Blahnik. Skoene er pga SATC blevet hypet så meget, at kvinder per definition elsker dem – men i virkeligheden er størstedelen jo tudegrimme. Skoene altså.

Det var også nogenlunde min opfattelse af Distortion. Prisen for popularitet? Forhåbentligt går det ikke for meget ud over københavnernes selvforståelse som cool, undergrund og kulturelt overlegne ift. provinsen.

Udover at være en dansk internet-legende er Tveskov en sand mester i underspillet observational comedy. Her om ophævelsen af forbuddet mod rabatkuponer.

Sådan burde alle virksomheder være indrettet. Seriøst! Det vil jeg have skrevet ind i min næste kontrakt.

Du narrer ingen med det OH (overhørt) Jesper. Vi ved godt, det var dig selv, der sagde det!

Har aldrig været på Roskilde, men den slags historier giver da en lyst til at kigge forbi. Drak nogen øllen bagefter?

Godt huskeråd fra mikkelmarius. Det er noteret!

En analogi, der er subtil chauvinistisk – og dermed som udgangspunkt sjov. It just is!

Præcis Kahrzdn - med twitters mest umulige username. Endnu en grund til at demokratiet har spillet fallit. Kan vi ikke bare sætte en flok mennesker – som altid har ret – til at styre landet udenom alle de sløvende og ineffektive demokratiske processer? Her mener jeg populismen, det konstante fokus på enkeltsager og ligegyldige personlige hetzer, som mødeaktivitet og personlige skatteforhold.

Følger op med en ny omgang, når der er materiale til det.

Når jeg løber rundt om søerne, møder jeg mange modløbende piger. Nogle af dem smiler til mig. Ikke et høfligt nik, men et smil som kun en pige kan smile til en dreng. Det bilder jeg mig i hvert fald ind. Det skete aldrig i Århus. Jeg kan godt lide at løbe rundt om søerne.