Jonas Juhler Hansen

Twitter bio

+ Interessante jobs
+ Interessante virksomheder
+ Betydningsfulde stillinger
- Lommefilosofiske men intetsigende udtryk

De sidste 10-15 tweets

+ Sjove/skæve/indsigtsfulde betragtninger
+ Stramme, skarpe updates
+ Interessante links
+ Korrespondance med andre jeg følger
- For mange retweets
- For mange ligegyldige statusopdateringer om dit liv – så interessant er du ikke!
- For meget sniksnak. Hold det på arto tak
- Flooding. Hellere få, men velovervejede tweets

Billede

+ Hotness. I am only a man
- Twitterfugle, grafik, illustrationer, skjulte ansigter

Followers/Followings

+ Rigtige mennesker
- Follower hunters, spambots, sexbots
- Justin Bieber

En enkelt + fra listen kan være nok. Et enkelt – kan også være nok.

Nåja, om du har mange followers eller høj “fame ratio” (mange followers, få followings), har absolut ingen betydning – hverken ift min beslutning eller i det hele taget! Det tager een dag, lav moral og et par twitter-services at få 2k+ followers, så der er ingen respekt at hente der. Er du en af dem, som batch-følger folk, for dagen efter at un-følge de, som ikke fulgte tilbage – så burde du måske overveje, om du er på twitter af de rette årsager.

Mine dage som lab agent hos Innovation Lab er talte, og som traditionen byder, så annonceres det internt i organisationen via fællesmailen af den fratrædende selv. Sådan fortalte jeg mine kolleger, at det var tid til farvel.

Kære kolleger, kammerater. [pause] Venner

Vi har kæmpet sammen, vi har blødt, vi har leet, vi har grædt. Men dagen er oprunden, hvor det er tid til at tage afsked. Jeg har efter vanskelige overvejelser besluttet at fratræde min stilling i Innovation Lab. Det har været svært, men det har været rigtigt.

Jeg har fået mulighed for at redde planeten. Det synes jeg, er en chance, jeg skylder ikke blot mig selv – men også jer – og vores børn og børnebørn at forfølge. Til august starter jeg således som webredaktør hos WWF Verdensnaturfonden i en nyoprettet stilling, da WWF har fundet ud af, at der er mange mennesker, der bruger internettet. Det betyder, at jeg i praksis skal styre deres online aktiviteter. Det være sig områder som site-optimering, webkommunikation, kampagnestyring, social media eksekvering og e-handel.

Det er ikke uden vemod, at jeg forlader Innovation Lab. Det har været en rejse, siden jeg for over 3 år siden satte mine ben for første gang i laboratoriet, og hverken vidste hvad rfid eller augmented reality var for noget – og fik min første artikel til LabConfidential tilbage, blodrød af rettelser og retoriske fagudtryk, jeg blev nødt til at slå op.

Meget vand er siden løbet under broen. Der har været kontorindretninger, nye kolleger og redefineringsprocesser nok til et helt liv, men det har været en udelt fornøjelse at være en del af en fuldstændig unik organisation.

Innovation Lab vil for evigt stå for mig som noget helt specielt. Et sted uden begrænsninger, et sted af muligheder, et sted hvor drømme kommer til liv – hvis bare man vil det nok! I lab agenter er det bedste bevis for, at der stadig er et lille håb for en korrupt og rådden menneskehed. I er i sandhed de førende, de få og de frie!

Men vore veje må skilles, og jeg håber I vil sende mig en tanke næste gang I glædes over en udsprunget blomst, en blå himmel eller dyreungers leg. Disse naturens vidundere er i dag desværre kun muligt pga. en dedikeret indsats fra de beredvillige, der arbejder for naturen – og vores allesammens overlevelse. Dem tilslutter jeg mig nu.

Gå med Gud

Jeg bruger Twitter meget. Meget mere end Facebook. Linkdelingen har højere kvalitet, kommentarerne er skarpere og alt handler ikke om ens børn.

Af og til bookmarker jeg mindeværdige tweets, både for min egen skyld, men også for at sende respekt til ophavsmanden. Det er lidt mere subtilt end retweets, som godt kan støje en del. Pro tip: Brug Favstar til at se, hvem der tilføjer dine tweets til favoritter.

Fra min favoritliste har jeg så udvalgt de aller allerbedste tweets , fordi – ligesom L’Oreal – de fortjener det! I omvendt kronologisk orden – klik på billedet for at gå til tweet – og yderligere links. Undskyld hvis jeg fornærmer nogen med mine kommentarer.

Er du ny på Twitter kan du jo starte med at følge dem her – og mig!

Sickipedia har intet med Wikipedia at gøre, men er en åben joke-samling og – som navnet antyder – er specialiseret i de upassende, politisk ukorrekte, perverse og langt-over-stregen jokes. I love it!

Fra superhipster tambourinesam, som inspirerede mig til mit valentinsdigt.

Socialsquare på vej ud i meget subtil mudderkastning. Det her er umådeligt sjovt på mange niveauer, men kræver en del kontekst – og kendskab til både Steffen, Passonfiluren og Kongen af Kensass.

Med på et yderligt mandat, men begejstringen som Lars K. Jensen udtrykker er jo lige præcis derfor, jeg også elsker internettet!

En meget, meget tør kommentar fra Marks til de interne problemer på det kvindelige curling landshold under OL.

Skammelig selvpromovering, men det her tweet fra fru Rankenberg gav mig tårer i øjnene!

Selvironi fra en pige – det ses så sjældent. Kudos til Thamawat - som jeg har mødt, og det passer ikke! Altså det med diæten.

Galde fra Appoulsen - men fatter altså heller ikke et ord, Ståle siger.

Et retweet fra infonauten under de stærkt mediebevågede forsøg med Large Hadron Collider – hvor ingen rigtig ved, hvad resultatet blev, udover at jorden ikke gik under..

AP Stylebook er efterhånden en branchestandard for professionel kommunikation. Dos and don’ts. FakeAPStylebook er..tjah gæt selv. Følg også de ‘rigtige‘.

+1 til Claus. Og må jeg tilføje: Humus, tofu, quinoa, soyamælk, smoothies, alt fra 42raw, alt de sælger i helsekostforretninger – og generelt alt der smager en smule om vegetar.

Har selv spillet meget Risk, men vores Risk-aftener blev vist aldrig så vilde som jacobpackert.

Askeskyen var årsag til mange pudsige situationer – men det her afbud til jaknils er vist det, man kalder tmi.

Print-medierne er så reaktionære, at man får lyst til at græde – eller sige grimme ting om dem. Man fornemmer også sarkasmen i dette tweet fra Lars Rønne.

Har vi ikke alle sådan et syn på reklamebranchen? Undskyld Laura ;)

Helt rigtigt set af iskedk. Æ synnejyder kumme. Og så siger man, at twitter kun er for københavnske journalister…

Det kan være ret vanskeligt at skelne danske modeblogs fra hinanden – her er blot en af grundene.

I disse dage er det nok det nærmeste, man kommer den endegyldige sandhed. Pure truth fra den måske mest sarkastiske pige på twitter.

Har ikke set nogle af Sex and the City-filmene og er tilsyneladende heller ikke gået glip af noget. I øvrigt sjovt med Manolo Blahnik. Skoene er pga SATC blevet hypet så meget, at kvinder per definition elsker dem – men i virkeligheden er størstedelen jo tudegrimme. Skoene altså.

Det var også nogenlunde min opfattelse af Distortion. Prisen for popularitet? Forhåbentligt går det ikke for meget ud over københavnernes selvforståelse som cool, undergrund og kulturelt overlegne ift. provinsen.

Udover at være en dansk internet-legende er Tveskov en sand mester i underspillet observational comedy. Her om ophævelsen af forbuddet mod rabatkuponer.

Sådan burde alle virksomheder være indrettet. Seriøst! Det vil jeg have skrevet ind i min næste kontrakt.

Du narrer ingen med det OH (overhørt) Jesper. Vi ved godt, det var dig selv, der sagde det!

Har aldrig været på Roskilde, men den slags historier giver da en lyst til at kigge forbi. Drak nogen øllen bagefter?

Godt huskeråd fra mikkelmarius. Det er noteret!

En analogi, der er subtil chauvinistisk – og dermed som udgangspunkt sjov. It just is!

Præcis Kahrzdn - med twitters mest umulige username. Endnu en grund til at demokratiet har spillet fallit. Kan vi ikke bare sætte en flok mennesker – som altid har ret – til at styre landet udenom alle de sløvende og ineffektive demokratiske processer? Her mener jeg populismen, det konstante fokus på enkeltsager og ligegyldige personlige hetzer, som mødeaktivitet og personlige skatteforhold.

Følger op med en ny omgang, når der er materiale til det.

Ligesom BMW og Audi-ejere hilser indforstået, når kører forbi hinanden, så nikker motionsløbere også tit høfligt, når de mødes på stierne.

Når jeg løber rundt om søerne, møder jeg mange modløbende piger. Nogle af dem smiler til mig. Ikke et høfligt nik, men et smil som kun en pige kan smile til en dreng. Det bilder jeg mig i hvert fald ind. Det skete aldrig i Århus. Jeg kan godt lide at løbe rundt om søerne.

“Hvis løbetræning er sjovt, så gør du det forkert”.

Foto: Tim Schapker

De personlige blogs er døden nær, hvor alle i dag plejer relationer og online dagbog på twitter og facebook. Det er egentlig lidt ærgerligt, da husmor-blogsene kan være ret hyggelige at følge. Altså de stærkt personlige blogs, som sjældent handler om andet end personen selv og altså ikke de nye hipster tumblr-blogs med rippet indhold fra ffffound, notcot og thecoolhunter.

Når jeg siger ‘kan være hyggelige’, så giver det jo næsten sig selv, at navlepilleriet også kan være decideret pinefuld læsning. Især når skribenten hverken kan skrive eller formår at gøre historien bare tilnærmelsesvis interessant. Samtidig er det stort set også kun kvinder, der husmor-blogger – måske deraf navnet – og selvom feminine refleksioner kan være lærerige for en singlefyr, så er det jo lidt fesent, at ens feedreader er fyldt op med kvindeskriblerier.

Det er en udfordring, jeg har valgt at tage op. Efteråret byder i forvejen på forandringer i form af nyt job (mere om det senere), og jeg har således valgt at give min blog en frisk start og vil fremover forsøge mig som ‘rigtig’ blogger.

Det betyder først og fremmest flere indlæg, men også mere personlig vinklet – hverdagsrefleksioner om man vil. Forhåbentligt holdt på et læseværdigt niveau. Samtidig vil jeg forsøge at skære ned på sarkasmen og ironien, da det jo som bekendt er forsvarsmekanismer – og mantraet skal nu være ærlighed og åbenhed. Det er dog stadig mine to stærkeste humoristiske virkemidler, og det skal jo helst stadig være sjovt…

Målet er naturligvis flere læsere og mere feedback – måske endda fra kvinder. Because I am single and I will date you – if you ask nicely!

Og apropos kvindelige husmor-bloggere så bør du læse disse: Stinestregen, Infotainer, Dancing hell, What you see og Birdie nam nam (*edit* altså ikke fordi de nævnte er husmødre! Det er en reference til genren! Undskyld!)

Foto: David Reece

• Hvor jeg fik mig en iPhone – and I’m loving it!
• Hvor jeg for første gang siden børnehaveklassen ikke var under uddannelse.
• Hvor jeg flyttede til København – men er stadig sønderjyde inderst inde.
• Hvor jeg holdt mit første professionelle foredrag – grænseoverskridende.
• Hvor jeg startede modebloggen Shrink To Fit (med Lene).
• Hvor jeg for første gang siden 10-11 års alderen ikke havde brug for briller eller kontaktlinser – hurra for laserkirurgi.
• Hvor jeg kun holdt 2 ugers ferie – lige i underkanten.
• Hvor jeg glippede et valg – undskyld, men valgkortet lå i Århus.
• Hvor jeg fik en pensionsopsparing – lige en anelse for voksent til min smag.
• Hvor jeg lavede et single serving site.
• Hvor jeg fik en bøde på 180 kr. for at sige noget ulækkert – uretfærdigt, bødekassemesteren er bare sart!
• Hvor jeg begyndte at bruge Twitter mere end Facebook – knapt så meget lort.
• Hvor jeg blev boligejer – sammen med en tyk dreng, der skider for åben dør.
• Hvor jeg løb mit 8. maraton – 9., 10. og 11. er allerede planlagt.
• Hvor jeg spillede Monkey Island i HD – EPIC WIN

Hvorfor er der så få ærlige internetforretninger?

Mit sønderjyske ungdomscommunity Lastnight.dk er nu lukket ned pga. den internationale finanskrise, men ånden fra Lastnight – The LN Spirit lever videre. En del af denne ånd, var det fundament – de regler, som LN var grundlagt efter. Det var en idé om ansvarlighed, ærlighed og hæderlig forretning. Principper, som desværre er sjældent set – især når vi taler internetforretning.

Alt for tit ser man websites, som på den ene eller den anden måde forsøger at snyde eller narre brugeren ved at tilmelde vedkommende services, man ikke har bedt om eller skjule reklame som regulært indhold. Især communities og netdating er berygtede for uærlige forretningsmetoder (hvem sagde Just Network?), og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der svindles samvittighedsløst.

Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så desperat, at man er villig til bevidst at snyde folk blot for at tjene penge. Der er virkelig behov for et moralsk sæt spilleregler, som kan bringe interwebbet tilbage på ret kurs.

Jeg præsenterer hermed The LN Manifesto, de principper som Lastnight fungerede efter, som aldrig blev skrevet ned, men som var indforstået blandt vi tre admins, der forsøgte at ændre verdenen. Principperne er almen gyldige i alle forretninger og definerer min opfattelse af, hvad god forretning handler om.

The LN Manifesto

1. Udvis ansvarlighed i din omgang med brugere/kunder. Behandl dem som du vil behandle dine venner, så vil de også behandle dig tilsvarende.
2. Skjul ikke reklame som regulært indhold. Begræns det til klart afmærkede sektioner, så man aldrig er i tvivl om, hvad er reklamer, og hvad er indhold.
3. Lav ikke falske gode anmeldelser af dit produkt i et andet navn, men hav altid en tydelig afsender på din markedskommunikation.
4. Anvend ‘opt in’ i stedet for ‘opt out’. Det kan ikke være rigtigt, at man skal spammes ihjel, fordi man glemmer at fjerne et kryds i en tjekboks.
5. Gør det nemt – og muligt – for brugere at framelde sig tjenester. At holde på brugere fordi det er umuligt at slippe væk er ikke god markedsføringsskik.
6. Overfør ikke brugeroplysninger til andre tjenester eller eksterne partnere. Hvis man ville benytte deres ydelser, havde man jo nok selv tilmeldt sig dem.
7. Udsend ikke spam – ’nuff said!
8. Lav ikke falsk reklame. Hold hvad du lover.
9. Hold provisionen realistisk. Der skal være en fornuftig sammenhæng mellem indtægter og udgifter. Opkræv ikke ublu overpriser bare fordi man kan slippe afsted med det. Det koster jo ikke 10 kr. at registrere en sms i et computersystem.
10. Hav en gennemsigtig forretningsmodel. Kom ikke med dårlige undskyldninger for at opkræve penge, men sig det, som det er. Brugere har ikke noget imod at betale for tjenester eller acceptere reklamer, hvis det er tydeligt, hvordan tingene hænger sammen. Derimod forarges man over uærlige forretningsmetoder, hvor man på udspekuleret vis forsøges at franarres penge.

Det burde jo egentligt give sig selv, men grænsen for rigtigt og forkert er efterhånden så udvisket, at det vel er de færreste, som kan se forskellen i dag.

Det er muligvis naivt at tro, at man kan drive forretning efter disse principper, men omvendt – hvis det er nødvendigt at bryde dem for at få brød på bordet, så er der vel noget galt?

Jeg synes ikke, det var nok at være ordfører på LabConfidential, Uklassificeret og Latenights, så jeg har også meldt mig under fanerne hos Koolhunting.dk – en dansk trendspotter blog, som graver og leder efter nye seje og trendsættende…trends. I udlandet er disse sites KÆMPESTORE, men herhjemme er vi ikke rigtigt kommet med endnu. Men når det sker, vil jeg da selvfølgelig gerne tage credit for at have været med fra starten…

Mit fokous på Koolhunting vil primært være IT-tendenser – dog uden sammenligning med LabConfidential, men ellers vil jeg skrive om alt, der lugter lidt af overfladisk popkultur. Forvent lidt mere tekst end på Uklassificeret, men det vil blive holdt i den muntre ende.

Hvis du har en blog, så skriver jeg også gerne for den! :)

Koolhunting.dk

At Mogens Camre stillede op til folketingsvalget vel vidende, at han ingen intentioner havde om at udfylde sit mandat, kan vel kun betegnes som valgsvindel og som manglende respekt for folkestyret. Han stillede udelukkende op for at trække stemmer til partiet (selvom jeg står uforstående, hvorfor nogle kan finde på stemme på ham), og da mandatet var hjemme råbte han p** og skred. Det ville jo svare til, at de Konservative i al hast hev en eller anden tilfældig kendt tv-journalist ind for at score stemmer til partiet – nej vent, dårligt eksempel…

Og det er ikke fordi jeg har noget i mod Snuggi (Anita Christensens kælenavn hjemme i Sommersted), som nu er kommet i folketinget på afbud. Sommersted har formentligt fået sit allerførste folketingsmedlem, og det er jo altid rart, og hun har utvivlsomt utroligt meget at bidrage med, og hun vil jo med garanti gøre Dansk Folkeparti meget stolt, og jeg håber hun bliver finansordfører eller udenrigsordfører, MEN:

Sagen er jo den, at hvis Mogens Camre ikke havde spillet uærligt spil, så ville DF formentligt ikke have fået det sidste mandat, og så havde Anders kun stået med 88 mandater plus et nordatlantisk mandat. Det giver kun 89, og der skal jo som bekendt 90 hoveder til et flertal! Dermed ville Khader og NA alligevel stå som tungen på vægtskålen, og det kunne forhåbentligt føre Danmark væk fra både blokpolitik og ikke mindst Dansk Folkeparti.

I den forbindelse har Jens Keld gjort mig opmærksom på hjemmesiden Flyt et mandat, som i sin enkelthed er en indsamling til den første fra VKO-blokken, der afhopper til NA eller oppositionen, så vi kan blive fri for Dansk Folkepartis indflydelse. Man kunne jo håbe, at der efter ministerrokaden og tillidspost-uddelingen sidder en forsmået konservativ eller venstremand med behov for 15 min i rampelyset – Henriette Kjær måske? Men seriøst – anyone! Please?