På en blog, der primært består af billeder af sig selv og personlige detaljer, virker det paradoksalt at være anonym.

Ikke at det her skal være en diskussion om anonymitet på internettet. Men i disse dage er modeblogosfæren helt oppe i det røde felt over Modebevægelsen, som har “afsløret” navnet på bloggeren bag acie.dk – angiveligt imod hendes ønske. Men for enhver, der kender en hjemmeside kaldet Google, vil det tage under 5 min. at finde frem til den superhemmelige identitet.

Lad mig indledningsvis fastslå, at jeg ikke tager part i sagen. Jeg har ikke noget forhold til hverken Kasper Bergholt fra Modebevægelsen eller skyggebloggeren Acie.dk. Fordi jeg ikke følger ordentligt med, fordi jeg er ligeglad, fordi debatten foregår på et plan, hvor jeg ikke rigtig kan bidrage med noget. Men når en hetz er under opsejling, og følelserne er i kog, er det interessant at se på, hvad der egentligt er årsagen.

Tilsyneladende startede det med, at Modebevægelsen lugtede en sag om skjult reklame på Acie.dk – traditionelt en varm kartoffel blandt modebloggere. Debatten kulminerede med, at modebevægelsen bragte et interview med Acie, hvor de nævnte hendes rigtige navn – angiveligt uvidende om, at hun ønskede at være anonym – og efterfølgende nægtede at fjerne navnet. Og så brød helvede løs.

Så hele blæsten handler altså om, at Modebevægelsen ikke respekterer Acies ønske om at være anonym. Et standpunkt Kasper Bergholt selv pointerer er paradoksalt, fordi Acies navn tidligere har været nævnt i en artikel fra studentermagasinet Medievaerk.

Det retfærdiggør jo ikke Modebevægelsen at offentliggøre navnet, hvis de var vidende om ønsket om anonymitet, men det rejser en relevant problemstilling – at hvis man forventer at andre respekterer din anonymitet, har man så ikke selv et ansvar for at pleje denne anonymitet?

Hvis Acie virkelig ønskede at være anonym, så virker hendes egen omgang med sine personlige detaljer en anelse lemfældig. Tillad mig at demonstrere:

Sådan skal du ikke gøre, hvis du vil være anonym på nettet:

• Fyld din blog med billeder af dit ansigt.
• Optræd i artikler under fuldt navn.
• Brug dit rigtige efternavn på din Twitter- og Facebook-profil.
• Brug det samme profilbillede på din pseudo- og din rigtige facebook-profil.
• Hav samtlige kontaktoplysninger fra navn til adresse og tlf-nr være offentlige ved et whois look-up på dit domæne.

Hvert eneste af ovennævnte punkter leder direkte til Acies rigtige navn. Især det sidste – som bla. også afslørede anon-bloggeren Copenhipster.dk. Altsammen ting, du selv kan kontrollere – og som man burde have bedre styr på, hvis man mener anonymiteten seriøst. Det gør Acie åbenbart ikke.

Acie skriver selv, at ønsket om anonymitet skyldes “hensyn til mit fremtidige liv og karriere ude i den virkelige verden“. Men ude i den ‘virkelige verden’ og i HR afdelingerne er det internet-savvy personer som mig, der graver informationer op om folk, og i Acies tilfælde har hun selv leveret alt, hvad jeg skulle bruge for at finde frem til hendes identitet.

Min pointe er blot: Det er selvfølgelig ikke ok af afsløre en person, der ønsker at være anonym, medmindre det er i offentlighedens interesse, men omvendt så har man også selv et ansvar for at opretholde denne anonymitet, man forventer andre respekterer. Et ansvar, jeg mener, Acie svigter.

Hun kunne passende spørge husmor-bloggeren krea-bloggeren Dines Rix til råds om, hvordan man anon-blogger. Det må næsten være skoleeksemplet på, hvordan man både blogger personligt – og samtidig forbliver anonym.

Your privacy is an illusion!

Se godt på ovenstående billede. Ja det er en Egekilde vandflaske. Opblæst og overflødig som kildevand på flaske nu engang er. Men som det ikke er slemt nok, så er det faktisk en særlig Fashion Limited Edition version designet af Stine Goya.

Er din kvalmegrænse endnu ikke nået, så læs hele mit indlæg om dette utroligt nyskabende samarbejde på modebloggen Shrink To Fit.

Kildevandsidiotiet er åbenbart blevet lidt en kæphest for mig…

Shrink To Fit - en modeblog med holdninger

Lene My og jeg har i dag lanceret modebloggen Shrink To Fit efter et par ugers soft launch. Det er en modeblog, der udover at inspirere også vil provokere og skrive ting, man normalt ikke ser på de gængse run-of-the-mill modeblogs.

Fra kolofonen:

“Vi stiller os selv spørgsmålet “hvorfor”, før vi lader os forføre af kejserens nye klæder. Vi tillader os nemlig at tage mode seriøst – men altid med et glimt i øjet!

Navnet Shrink To Fit er både en reference til en vaskeanvisning, men også en kommentar til en branche, hvor tøj ofte ikke skabes til (naturlige) kropsformer – men snarere omvendt.”

Der er ikke meget andet at tilføje end: Besøg siden, abonner på feedet, tilmeld dig Facebook-siden og følg os på Twitter :)

Bonusinfo om headeren: Det er et billede af vaskemærket fra en af mine Ralph Lauren Poloer, hvor den oprindelige tekst er klonet ud og erstattet med en ny sat i Arial, rasterizet og gennemstribet. Billedet er taget med mit EOS 500D med 17-85mm glas.

En god måde at spotte nye trends og tendenser på er ikke at læse modemagasiner, men at gå ud på gaden og se, hvad folk rent faktisk har på af tøj. Der findes jo nogle mennesker, som ikke (i så kraftig grad) lader sig diktere af indspiste moderedaktører, men rent faktisk tør finde deres egen stil, og det er ofte langt mere inspirerende.

Takket være Internettet behøver man dog ikke længere bevæge sig ud i virkeligheden, men kan sidde hjemme bag skærmen og tjekke den nyeste gademode (hurra?). Blogs, hvor ihærdige modeinteresserede lægger billeder op af stilbevidste mennesker, de møder på gaden, dukker nemlig op overalt. Således kan man blot tjekke bloggen eller abonnere på RSS-feedet for at få lidt frisk inspiration til det daglige tøjvalg.

En af de allermest kendte er The Sartoralist, men næsten alle storbyer med respekt for sig selv har en eller flere gademodeblogs. I København findes den meget kompetente Copenhagen Street Style, men mindsandten om vi ikke også kan være med i Aarhus!

GadeModeÅrhus er et initiativ af to IMV-studerende, og det alene borger jo næsten for kvaliteten :) Hver dag lægges et nyt billede op, og det er ekstra sjovt at følge med, da mange af de afbildede netop er studerende fra IMV – dvs. folk jeg kender!

Det bedste er dog, at de fuldstændig ignorerer det håbløse mainstream-teenage-jo-flere-falske-mærkevarer-jeg-kan-flashe-jo-smartere-er-jeg-sæt bestående af Gucci bælte, Burberry tørklæde og Louis taske. Kom nu videre venner! Og inden kommentarer om sten og glashuse vælter ind (as if), så har jeg givet mit bælte til min mor og mit halstørklæde er droppet netop fordi samtlige unger i hele Aarhus åbenbart er udstyret med et.