Jonas Juhler Hansen

Twitter bio

+ Interessante jobs
+ Interessante virksomheder
+ Betydningsfulde stillinger
- Lommefilosofiske men intetsigende udtryk

De sidste 10-15 tweets

+ Sjove/skæve/indsigtsfulde betragtninger
+ Stramme, skarpe updates
+ Interessante links
+ Korrespondance med andre jeg følger
- For mange retweets
- For mange ligegyldige statusopdateringer om dit liv – så interessant er du ikke!
- For meget sniksnak. Hold det på arto tak
- Flooding. Hellere få, men velovervejede tweets

Billede

+ Hotness. I am only a man
- Twitterfugle, grafik, illustrationer, skjulte ansigter

Followers/Followings

+ Rigtige mennesker
- Follower hunters, spambots, sexbots
- Justin Bieber

En enkelt + fra listen kan være nok. Et enkelt – kan også være nok.

Nåja, om du har mange followers eller høj “fame ratio” (mange followers, få followings), har absolut ingen betydning – hverken ift min beslutning eller i det hele taget! Det tager een dag, lav moral og et par twitter-services at få 2k+ followers, så der er ingen respekt at hente der. Er du en af dem, som batch-følger folk, for dagen efter at un-følge de, som ikke fulgte tilbage – så burde du måske overveje, om du er på twitter af de rette årsager.

Det er godt nok over 1½ år siden, jeg stoppede som redaktør for Innovation Labs teknologiske nyhedstjeneste LabConfidential, men lige før sommerferien blev jeg bedt om vikariere et par dage pga. travlhed. Det blev til 7 små historier, hvor jeg lige vil gøre lidt reklame for de bedste. Læs bl.a. om min darling Social Shopping, det forunderlige 4chan og få tips til at bygge et brand community.

Hvem laver det første social shopping community?

Social shopping er sociale netværkstjenester med en forretningsmodel – og er totalt fraværende herhjemme.

At tage på shoppingtur nede i byen er ofte en social oplevelse med venner eller kæreste, hvor produkter bliver vurderet, prøvet og diskuteret i et væk. Internethandel derimod foregår som regel alene foran skærmen, hvor ens nærmeste rådgivere i værste fald er webshoppens egne produktbeskrivelser og i bedste fald tvivlsomme anmeldelser fra totalt fremmede. Social shopping handler om at gøre e-handel til en social oplevelse, hvor du får råd og tips og deler dine bedste indkøb med dine venner.

4chan: Det magtfulde og berygtede forum du aldrig har hørt om

Populære fænomener som Lolcats og Rickrolling er udtryk for en særlig “internetkultur”, der begge er fostret i et af nettets dybeste afkroge, hvor kun de modigste – eller mindst sarte tør komme.

Trolls. Du kender dem godt. Netdebatørerne, der hensynsløst nedgør alt og alle, bevidst kører debatter af sporet og generelt bare opfører sig nederdrægtigt og ondskabsfuldt. Forestil dig så dem alle samlet i ét forum, uden regler og med fuld anonymitet. Så har du forummet 4chan, der er et af nettets største og utvivlsomt det mest berygtede. Det er både et sociologisk studie i internetanarki samt ekstreme mængder af smæderier, absurde billeder, manga og naturligvis – porno.

5 tips til at skabe aktivitet i dit brand community

Den hellige gral i social media marketing er aktivitet blandt ens fans. Vi kigger på nogle afgørende faktorer til succesfuld community-building.

Alle snakker om sociale medier og social media marketing. Der skal deltages, skabes dialog, nedbrydes mure, opbygges loyalitet osv. Den smøre har enhver selvbestaltet social media-ekspert lært udenad – og skrevet i sin email-signatur. Men hvordan fungerer det i praksis? Hvordan bygger man de eftertragtede brand communities, hvor loyale fans og followers dyrker dit brand og fungerer som de fineste ambassadører og den bedste reklame, du aldrig vil kunne betale dig fra? Vi giver her fem konkrete råd og et par idéer til, hvordan du kan aktivere dit brand community.

6 besynderlige alternative energikilder

Presset øges for at finde alternativer til kul og olie. Her er 6 du måske ikke lige har tænkt på.

For et par år siden lavede vi en liste med titlen “Tåbelige alternative energikilder“, fordi vi mente, der var gået lidt for meget pr-stunt i greentech frem for seriøse løsningsforslag. Vi lovede en opfølgning, og her er den. Dog med en ændring af overskriften, da følgende 6 alternative energikilder ikke (alle) er direkte tåbelige, men så i hvert fald en tand til den alternative side. Altså mere end det åbenlyse…

Af ren selvpromovering kan jeg i øvrigt afsløre, at blandt de mest læste historier de seneste tre måneder på LabConfidential, ligger de ovennævnte historier ok placeret. De gult markerede artikler, kommer fra denne hånd.

Samtlige historier, jeg har skrevet til LabConfidential (+400). Jeg burde lave en top ti over mine mest vellykkede labconf-historier…

Via min gamle techblog LabConfidential blev jeg gjort opmærksom på kampagnen Lys i Afrika, som Energi Nord står bag. Kort fortalt går det ud på, at Energi Nord sender en solcellelampe til Uganda for hver 25. person, der bliver fan af kampagnen på Facebook.

Redaktør Thomas Wittenburg vinklede historien som et eksempel på slacktivisme, der rent faktisk flytter noget. Set fra et brugersynspunkt er det selvfølgelig fuldstændig korrekt. Men set som en virksomheds ageren på sociale medier, så er Lys i Afrika-kampagnen i den grad et marketing-stunt uden hjerte og samvittighed.

Skeptiker og kyniker som jeg er, smed jeg følgende kommentar, som jeg nu gengiver her, da jeg synes den fortjener sit eget indlæg – alene pga min opdigtede dialog mellem Energi Nord og bureauet, som har udtænkt Lys i Afrika for dem. Mon det er for sent at blive tekstforfatter?

Btw så har facebook-siden nu  over 14.000 fans (som det ikke hedder mere) – i går morges var det omkring 2.200, så det er tydeligvis mig, der har misforstået noget.

— Kommentar start (originalt indlæg) —

Det er selvfølgelig rigtig fint, at der ryger nogle lamper til afrika, og dernede er de jo nok rimelig ligeglade med, hvordan de er kommet derned – men er det ikke bare et marketingstunt – ovre i den grønvaskede afdeling?

Hvorfor skal man signe sig op til en corporate fanside, før Energi Nord gider sende en lampe til Uganda? Hvis de virkelig bekymrede sig så meget for belysningen i Centralafrika, hvorfor sender de ikke bare en container derned og måske udsender en pressemeddelelse om det?

Hvorfor skal vi – eller nærmere befolkningen i Uganda – tages som gidsler i Energi Nords jagt på publicity og facebook-fans?

Det virker ikke specielt oprigtigt, faktisk lugter det mest af, at et bureau har flækket en eller anden tilfældig kampagne sammen, fordi Energi Nord gerne vil være synlig på de der sociale medier alle taler om. Det virker som Energi Nords egentlige motivation.

Energi Nord: Hey, vi skal ind på det der facebook. Det er vist moderne.

Bureau: Ja klart. Alle virksomheder skal være på facebook, der super meget værdi i det.

Energi Nord: Men hvordan gør vi? Det er ikke noget vi skal bruge tid på vel?

Bureau: Nejnej, vi laver det hele for jer. I skal bare stille op til interviewene, når pressen ringer. Det handler bare om at få en masse fans, det elsker medierne at fortælle om.

Energi Nord: Fedt. Vi har nemlig travlt nok med at fjerne fokus fra al det kul og gas vi brænder af. Det der CO2-hype er virkelig en pestilens!

Bureau: Her er en idé: Vi sender en solcellelampe til et eller andet afrikansk land for hver 25. fan. Det vil give topmeget publicity, I vil se super ansvarsbevidste ud, Africa and all – og hey solceller – alternativ energi og alt det shit. Det går lige ind! Vi kalder det… “Lys i Afrika”!

Energi Nord: I like it! Keep talking!

Bureau: Vi kommer til at blæse Føtex og deres idiotiske Knolø kampagne af banen! Lys i Afrika har nok feel-good potentiale til at blive den mest succesrige corporate marketing-kampagne på facebook nogensinde! Er I klar til at træde ind i historiebøgerne?

Energi Nord: Men er det ikke kun en dråbe i havet? Hvad betyder et par tusinde dyrt producerede solcellelamper i Afrika, hvor mange millioner står uden helt basale livsnødvendigheder? Ville pengene ikke være bedre brugt på medicin, vaccinationer, landbrug, skolegang, vandforsyning…

Energi Nord: Okay, det er købt! Men hvilket land? Vi skal ikke ud i noget, hvor vi kan anklages for at støtte terrorister!

Bureau: Det er vist mest ovre i Mellemøsten. Der er enorm dårlig brand value i Mellemøsten. Vi tager bare et land i Afrika, er det ikke ligegyldigt? De bor jo alle i huler og slås hele dagen! haha

Energi Nord: Nåjo, det er sandt. Mere snaps?

I går var jeg et smut i Grenaa ifm. Ibiz Centrets DanmarksTur for at tale om sociale medier og markedsføring. Jeg havde valgt indgangsvinklen “Sociale Medier som tillidsskabende værktøj”, da af de mange forskellige måder at markedsføre sig på sociale medier – er den tillidsbyggende klart den med det største perspektiv. En potentiel game changer!

Se hele præsentationen herunder – eller se alle mine præsentationer, som jeg også har lagt op. Der er introduktioner til blogging, søgemaskineoptimering, Web 2.0 og en tech&trends hitliste fra sidste år. Du kan læse et længere oplæg på innovationlab.dk.

Det var en lang tur fra Nørrebro til Grenaa – og tilbage. Men fik lov at chille i trucker loungen nede på havnen i Grenaa – og hvem kan egentligt sige, at de har gjort det? :)

Dette indlæg har alene til formål at gøre det vanskeligere for webbureauet Orango at skjule al den negative omtale, de har fået ifm. domænesagen om orango.dk, som beskrevet på ComOn. Blot i det tilfælde, at Orango – mod forventning – skulle være effektive til online reputation management, hvilket de utvivlsomt vil forsøge sig med for at drukne Orangogate.

Man kan læse, hvad folk mener om Orango på Trustpilot. De er overvejende negative. På Twitter tales der også om dem. Tidligere kunne man også læse kommentarer på Orangos Facebookside, men dem har de valgt at slette uden selv at komme med nogen form for udmelding.

Jeg synes sagen er dybt problematisk og er tilbøjelig til at mene, at de sande skurke er Klagenævnet for Domænenavne, som har handlet meget suspekt både i denne og i sagen om eof.dk.

Samtidig synes jeg, Orango har behandlet sagen ekstremt dårligt med deres påfaldende tavshed. De har i deres markedsføring benyttet sig af sociale platforme som blog, facebook og twitter – og altså foregivet at være interesseret i dialog med brugerne, som tiden foreskriver. Men i samme øjeblik en krise opstår, så klapper man i som en østers – og lukker alle former for feedback ned.

Det virker utroværdigt af Orango. Har man sagt A – og inviteret indenfor ad sociale kanaler, så må man også sige B – og møde kritikken ansigt til ansigt. At tro, man kan tie sagen ihjel, er naivt og viser komplet manglende forståelse for krisekommunikation – og sociale medier på nettet.

I så fald er her et tip: Skift navn! I har alligevel kun eksisteret under et år, og Orango vil for altid være sammenkædet med Orangogate, så for jeres virksomheds fremtids skyld – så skift navn. Helst til et, hvis .dk-domæne er ledigt…

Og sig derefter undskyld! Undskyld hele miseren – skyd eventuelt skylden på Klagenævnet for Domænenavne, dem er vi alle enige om at hade. Ansæt måske en (med forstand på social media) til at styre jeres online-brand. Og lad herefter være med at lave dummerter de næste 2-3 år. Som fx at skrive blændende anmeldelser til produkter I selv står bag.

Bare et forslag…

(Læs også disse indlæg, som kommenterer på Orangogate)

Tjah, man kan jo altid linke til indlæg, man har skrevet andetsteds, når man ikke rigtig ved, hvad der skal stå her…

Twitters popularitet har sat fokus på et internetforbrug, der altid har været en underliggende faktor, men først nu for alvor er blevet trukket frem i lyset. Nemlig adgang til information i tilnærmelsesvis realtid. Ikke en time eller en dag efter, når Googles indekseringsbotter har været forbi de nyeste artikler og blogindlæg, men lige nu og her som begivenhederne udfolder sig.

Søgning i den form for information, som især Twitter udmærker sig ved at være indrettet til, stiller traditionelle søgemaskiner overfor nogle udfordringer, de hidtil ikke har været vant til – nemlig realtidssøgning!

“Er realtidssøgning overhovedet interessant for andre end nyhedshungrende, internetafhængige informationsjunkier for hvem det at vide alting først muligvis er det nærmeste, de kommer meningen med livet?”

Læs hele indlægget hos Innovation Lab.

Jeg blev af Computerworld spurgt om en kommentar til denne artikel fra Internet Evolution om hvilke teknologier, der i 2009 vil floppe. Mit svar til dem kom desværre efter deadline, men så er det jo godt, at man har en blog. Nedenstående er naturligvis med det forbehold, at viser det sig at være skrupforkert, når året er gået, så var det alt sammen bare for sjov :)

Jeg er et langt stykke hen ad vejen enig med artiklen – primært fordi 6 af de 7 punkter handler om fejlende forretningsmodeller, og det er naturligvis alt sammen finanskrisens skyld!

Luftige Web 2.0 tjenester
Som artiklen rigtigt nok nævner, så har det store problem med det nye sociale interweb altid været, hvordan skal man tjene penge på brugerne. Facebook kører med underskud og Murdoch, Google og eBay sidder formentligt stadig og grubler over, hvordan de skal hente pengene hjem igen fra gigantkøbene af henholdsvis MySpace, Youtube og Skype.

Hidtil har forretningsmodellen for Web 2.0 startups heddet: Giv det hele væk for at få en ordentligt røvfuld brugere, sig det hele er finansieret af reklamer og vent så på massive investeringer eller opkøb. Problemet er nu blot, at pengene ikke sidder så løst på træerne mere grundet finanskrisen, og brugerne har efterhånden lært at filtrere reklamerne fra – enten gennem plugins eller kognitivt, og hvor blev forretningsmodellen så af?

Derfor vil mange Web 2.0 tjenester bygget på mere optimisme end hård business sandsynligvis få det svært i år, hvor der skal skæres ind til benet. Det er dog nødvendigvis ikke en dårlig ting, eftersom det efterlader de solide forretninger, der ikke har mistet jordforbindelsen så meget, at de ikke har kunnet se bundlinjen.

Blogs: Bloggen er nærmest blevet et symbol på det sociale internet, men noget kan tyde på, at det engang allestedsnærværende medie er ved at blive trængt ud til fordel for et nyt fænomen: Lifestreaming. I det tilfælde er det den personlige blog, der må se sig tilsidesat, da autogenererede livsstrømme fra Facebook og fx Friendfeed for længst har overhalet den mere tidskrævende blog som socialt bindemiddel.

Corporate blogging lever også – i Danmark i hvert fald – en stille tilværelse, trods åbenlyse fordele ved en uformel kommunikationsventil, men det er desværre de færreste virksomheder, der har taget mediet til sig – eller bruger det rigtigt.

Blu-ray: kampen mod HD DVD var hård – og ekstremt omtalt, men så blev der stille, og det er vist stærkt tvivlsomt om Blu-ray nogensinde får den indflydelse som DVD’en har/havde – eller om den ender sine dage sammen med Laserdisc’en og DVD-Audio som et højtopløseligt medie – uden den store efterspørgsel. Overgangen til digitalt tv – og den generelle opgradering til HD tv i hjemmene, som rent faktisk kan udnytte Blu ray’ens høje kvalitet, kan måske være en redning – men før eller senere kommer der en ordentlig on-demand-video løsning, som overfløddiggør det fysiske medie fuldstændig – som det også ses med CD’en.

Proprietære systemer: ”Information wants to be free” og alle hidtidige forsøg på at låse produkter, tjenester og information til en enkelt udbyder har mildt sagt ikke været så heldige, hvilket samtlige hacks, cracks og piraterier er det bedste bevis på. Apple troede det var business as usual (altså håndjern, halsgreb og knebel) med 1.G iPhone, men måtte sande, at brugerne selv vil have kontrollen, hvorfor 2.G iPhone blev åbnet – en smule – op.

Derfor tegner udsigterne for den danske afspiller Touchdiva sig også dyster – hvis den da overhovedet kommer på gaden. Køb en afspiller til streaming af musik til 6000 kr, som kun kan bruges, hvis du betaler 75 kr. om måneden i abonnement – og med Touchdiva som eneste udbyder. Det er den slags bindinger, som enten afskrækker eller får nørderne til at finde skruetrækkeren frem.

I går kom det frem, at Microsoft stifter Bill Gates har registreret et nyt selskab ved navn bgc3, og lige siden har alle spekuleret over, både hvad navnet står for, og hvad firmaet har til formål. Der er bred enighed om, at ‘bg’ er en forkortelse af Bill Gates, men derefter er der åben slagudveksling om det resterende c3.

Der gættes på ‘Company three’, da bgc3 er det tredje selskab Bill Gates stifter (efter Microsoft og Bill & Melinda Gates Foundation). Eller Tricarbon – et stof, der findes i rummet, hvilket antyder, at Gates har et rumprojekt undervejs. Der gættes også på ‘catalyst’, da bgc3 skal være en katalysator for nye iværksætterier.

Men har man som jeg beskæftiget sig med historien bag Bill Gates og Microsoft, vil man vide, at i de tidligste dage – før Microsoft – tilbragte Gates og Paul Allen (Microsoft medstifter) al deres tid i det lokale computercenter, hvor de fik computertid mod at debugge centrets systemer. Centret hed…tada..Computer Center Corporation,  som Gates kaldte C-cubed, altså c i tredje.

Det var her det hele startede, så det er da nærliggende at tro, nu hvor han er pensioneret, at bgc3 er en nostalgisk hilsen – en homage – til Computer Center Corporation, som på en måde var katalysator for Gates og Allens videre færd mod verdensherredømmet.

At jeg ved det, skyldes at jeg i handelsskolen sammen med Thomas Reby skrev en meget omfattende rapport om netop Bill Gates og Microsoft, hvor vi var omkring det hele inkl. C-cubed.

So there you have it – husk hvor du læste det først (medmindre det ikke passer).