Susanne og Martins Bryllup
Monday, July 7th, 2008![]()
Et bryllup skal for mange være en perfekt aften, men for nogle tager forberedelserne overhånd og bliver nærmest så detaljerede, at det mere ligner en militær operation.
“Giv agt, jeg giver nu min befaling for Susanne og Martins bryllup. Et situation, Alfa fjenden…”
Sådan har forberedelserne til Susanne og Martins bryllup også udviklet sig, og der er udstedt meget nøje instruktioner for stort se alt – lige fra ankomst til kirken, samtaleemner under og efter festen, fotografering og sågar hvedebrødsdagene. Læs hele deres hjemmeside – det er god underholdning!
Var jeg inviteret ville mit takketelegram nok lyde i retningen af:
“Kære Susanne og Martin
Tak for en rigtig dejlig fest, det var ærgerligt med vejret, og at musikeren vist havde glemt sine noder derhjemme, men onkel Jens’ brandert var underholdning nok alene – især hans improviserede tale!
Beklager, at jeg kom for sent i kirken, men det var umuligt at finde en parkeringsplads, og præsten fandt da forholdsvis hurtigt fatningen igen.
Jeg håber I bliver glade for terrassevarmeren og held og lykke med eksamen Susanne – husk at tredje gang er lykkens gang!
Nyd jeres hvedebrødsdage, jeg ringer nok lige en af dagene og hører, hvordan det går.
KH Jonas”
Det er jeg desværre heldigvis ikke, så til de “heldige” gæster: Lad nu for Guds skyld være med at nævne Susannes EKSAMEN! Herregud vi kan jo alle dumpe en eksamen, men det er jo ikke sjovt igen og igen blive mindet om, at man har DUMPET et eksamen og derfor skal til RE-EKSAMEN, hvor man er endnu mere nervøs for at DUMPE igen. Så forbigå Susannes eksamen i stilhed, det vil jo ødelægge hendes perfekte dag, hvis hun konstant bliver mindet om den eksamen – som hun altså har DUMPET og altså skal op til IGEN! Men held og lykke med RE-EKSAMEN Susanne ;)


