Trolling er måske det sjoveste på internettet, men kan godt være svært at forklare. I videoen herover eksemplificeres det så klart og smukt, at den lille djævel, der bor i os alle, vil sidde og gnække ondskabsfuldt. Spring til 2:35, hvor det virkelig går løs.
Så de sidste par uger har været ganske fornøjelige. Jeg startede en politisk satireblog, blev truet med sagsanlæg af DR, lukkede bloggen igen – og forsøgte at score juristen, der førte sagen mod mig. Alt sammen i fuld offentlighed med en del opmærksomhed til følge.
Det hele startede med, at Jacob Packert startede bloggen Der bliver aldrig valg, ever i frustration over det udeblevne folketingsvalg. I kedsomhed begyndte jeg at sende bidrag ind (se 1, 2, 3, 4), hvor især den sidste (afbildet herover) havde en form, der godt kunne leve videre i eget univers.
Så jeg startede satirebloggen Lars og Helle diskuterer politik med et for internettet velkendt format; billeder med fjollet billedtekst. Og jeg lod folk sende deres egne bidrag ind, hvilket resulterede i rigtig mange sjove indlæg. Billederne var taget fra en DR-debat, jeg fandt på Youtube, hvilket jeg ikke tænkte videre over.
Men det gjorde DR, som efter en uges tid skrev til mig og krævede billederne fjernet, da de mente jeg krænkede deres rettigheder. Der var imidlertid lidt tvivl om, det kun var DR-logoet på billederne, eller hele screenshot’et, der var et problem, men efter jeg først havde sat sorte bjælker på alle frames, viste det sig, at det var selve screenshot’et, der skulle væk.
I går måtte jeg så fjerne alle indlæggene fra bloggen, men andre har nu været så rebelske, at de har lavet backup-sites, hvor striberne stadig kan ses. Andre var endnu mere drillesyge…
Jeg lukkede sagen med en mail til DR Jura, og som indrømmet var en anelse sarkastisk, men dog holdt i en god tone, hvor jeg til sidst forhåbentligt fik de halvstramme jurister inde hos DR til at smile lidt ved at komme med et halvlummert – og i konteksten måske upassende – forslag. Altså ikke at de gav udtryk for det.
Hvad har man så lært? Altså havde jeg fra starten bjælket DR-logoerne, var det nok aldrig blevet en sag, og havde jeg ikke sat navn på bloggen, havde DR formentlig ikke forsøgt at stoppe det. Men i virkeligheden synes jeg, det forløb helt perfekt. Formålet med Lars og Helle har aldrig været andet end skæg og ballade, og det har der været maksimalt af takket være DR’s indblanden.
Joken med Lars og Helle var så småt ved at gå død, da DR trådte ind på scenen og gav det hele nyt liv. De offentliggjorte mailkorrespondancer gav om muligt endnu mere opmærksomhed end Lars og Helle striberne, og den afsluttende – meget korte – romance var et sjovt twist på en forvejen absurd historie. Alt i alt et perfekt forløb, hvor historien hele tiden udviklede sig. Og langt sjovere end hvis DR ikke havde blandet sig.
Så jeg er hverken sur eller bitter på DR, fordi de lukkede min satireblog. Tværtimod. Og alt indholdet ligger jo stadig derude på nettet, så intet er tabt. Jeg burde faktisk sende DR Jura blomster som tak. Attention Pernille Møllebro.
Tjek denne Twitter-korrespondance under en af det hvide hus’ åbne spørgetimer. Den havde du ikke lige set komme.
Godt nok tegner jeg som en 10-årig og har på ingen måder bearbejdet dette første udkast – men budskabet fejler ikke noget. Så her er den klassiske historie om dreng møder pige – og så går det ned ad bakke herfra. True story! Min første tegneserie i øvrigt.
Det hele skyldes, at over på Stine Spedtsbjergs fremragende blog Stinestregen, har hun tegnet noget romantiseret sludder om datinglivets glæder. Samtidig opfordrede hun til at fortælle samme historie fra et mandligt synspunkt – og den slags kan man jo ikke sidde overhørig.
Min historie blev offentliggjort på stinestregen.dk i går til overvejende positive anmeldelser, så her er den igen på eget domæne.
Start med at læse Stinestregens oprindelige historie – så giver min mere mening.
Det starter som oftest der, hvor en flok drenge får øje på en pige. Som oftest i en bar. Pigen er intetanende om den forestående offensiv.
Indtil pigen i sin spejden efter veninden tilfældigvis kigger i drengens retning.
I tidsrummet fra angrebet indledes til første ordudveksling er hjernens kreative center aktiveret i hidtil uset grad.
Som oftest med et forudsigeligt udfald.
Herefter følger noget tidsspilde, som vi har valgt at døbe “flirten”. Drengen lyver alt, hvad han kan for at imponere pigen, lader som om han lytter interesseret i talestrømmen, mens han koncentrerer sig om at undgå en klassisk showstopper.
På intet tidspunkt efterlades pigens glas tomt. Alkohol er – også her – drengens ven!
Hvis flirten er vellykket, nærmer drengen sig aftenens formål. Det gør pigen også, men i en langt større og mere udspekuleret plan.
Indtil målet endelig opfyldes – ahem. Drengen fokuserer også her på at imponere pigen med sine kundskaber.
Begår drengen den fejl at blive natten over, skal pinslen ‘at vågne op sammen’ overstås hurtigst muligt. At søge direkte mod nærmeste udgang er som regel en ideel løsning for begge parter.
Den obligatoriske afrapportering kommer man ikke uden om.
…
De efter reglen foreskrevne 3 dage, inden kontakten kan genoptages, udnyttes på bedst mulig vis.
…
Indtil drengen, efter at have besøgt en hjemmeside kaldet redtube, får lyst til at se pigen igen.
Herefter forsøges lidt bagvendt med en ‘date’, hvilket er årsag til mange kvaler.
…
Går daten godt, vil drengen og pigen se hinanden eksklusivt. Det kalder man ‘at komme sammen’. Drengen vil her ofre meget i den gode sags tjeneste.
‘At komme sammen’ er en situation, der passer pigen godt, da det blandt piger er et vigtigt statussymbol at være i parforhold. For mange piger er det selve meningen med livet.
Efter kort tid, vil det store – og potentielt sprængfarlige spørgsmål dog presse sig på.
Det er dog blot første skridt ud på en glidebane, der ender et meget varmt sted nede under jorden.
Langsomt men sikkert nedbrydes drengens fri vilje.
Indtil det hele flyder sammen i een stor tåge. Drengen har formentligt før dette stadie forsøgt at give pigen modstand, men har måttet konstatere, at det kommer der aldrig noget godt ud af. Han har også lært, at pigens åbne spørgsmål – aldrig er så åbne, som hun giver udtryk for.
Og så er den moderne familie en realitet. Med så optimistisk et syn på datingliv og parforhold, er det mig til stadighed en gåde, hvorfor jeg stadig er single!?
Nåja, og hvis du synes, mine pindemænd minder om dem fra xkcd.com – så tager du nok ikke helt fejl.
Alle personer i historien er 100% fiktive og bestemt ikke baseret på hverken egne erfaringer eller venners deroute…
Jeg bruger Twitter meget. Meget mere end Facebook. Linkdelingen har højere kvalitet, kommentarerne er skarpere og alt handler ikke om ens børn.
Af og til bookmarker jeg mindeværdige tweets, både for min egen skyld, men også for at sende respekt til ophavsmanden. Det er lidt mere subtilt end retweets, som godt kan støje en del. Pro tip: Brug Favstar til at se, hvem der tilføjer dine tweets til favoritter.
Fra min favoritliste har jeg så udvalgt de aller allerbedste tweets , fordi – ligesom L’Oreal – de fortjener det! I omvendt kronologisk orden – klik på billedet for at gå til tweet – og yderligere links. Undskyld hvis jeg fornærmer nogen med mine kommentarer.
Er du ny på Twitter kan du jo starte med at følge dem her – og mig!
Sickipedia har intet med Wikipedia at gøre, men er en åben joke-samling og – som navnet antyder – er specialiseret i de upassende, politisk ukorrekte, perverse og langt-over-stregen jokes. I love it!
Fra superhipster tambourinesam, som inspirerede mig til mit valentinsdigt.
Socialsquare på vej ud i meget subtil mudderkastning. Det her er umådeligt sjovt på mange niveauer, men kræver en del kontekst – og kendskab til både Steffen, Passonfiluren og Kongen af Kensass.
Med på et yderligt mandat, men begejstringen som Lars K. Jensen udtrykker er jo lige præcis derfor, jeg også elsker internettet!
En meget, meget tør kommentar fra Marks til de interne problemer på det kvindelige curling landshold under OL.
Skammelig selvpromovering, men det her tweet fra fru Rankenberg gav mig tårer i øjnene!
Selvironi fra en pige – det ses så sjældent. Kudos til Thamawat - som jeg har mødt, og det passer ikke! Altså det med diæten.
Galde fra Appoulsen - men fatter altså heller ikke et ord, Ståle siger.
Et retweet fra infonauten under de stærkt mediebevågede forsøg med Large Hadron Collider – hvor ingen rigtig ved, hvad resultatet blev, udover at jorden ikke gik under..
AP Stylebook er efterhånden en branchestandard for professionel kommunikation. Dos and don’ts. FakeAPStylebook er..tjah gæt selv. Følg også de ‘rigtige‘.
+1 til Claus. Og må jeg tilføje: Humus, tofu, quinoa, soyamælk, smoothies, alt fra 42raw, alt de sælger i helsekostforretninger – og generelt alt der smager en smule om vegetar.
Har selv spillet meget Risk, men vores Risk-aftener blev vist aldrig så vilde som jacobpackert.
Askeskyen var årsag til mange pudsige situationer – men det her afbud til jaknils er vist det, man kalder tmi.
Print-medierne er så reaktionære, at man får lyst til at græde – eller sige grimme ting om dem. Man fornemmer også sarkasmen i dette tweet fra Lars Rønne.
Har vi ikke alle sådan et syn på reklamebranchen? Undskyld Laura ;)
Helt rigtigt set af iskedk. Æ synnejyder kumme. Og så siger man, at twitter kun er for københavnske journalister…
Det kan være ret vanskeligt at skelne danske modeblogs fra hinanden – her er blot en af grundene.
I disse dage er det nok det nærmeste, man kommer den endegyldige sandhed. Pure truth fra den måske mest sarkastiske pige på twitter.
Har ikke set nogle af Sex and the City-filmene og er tilsyneladende heller ikke gået glip af noget. I øvrigt sjovt med Manolo Blahnik. Skoene er pga SATC blevet hypet så meget, at kvinder per definition elsker dem – men i virkeligheden er størstedelen jo tudegrimme. Skoene altså.
Det var også nogenlunde min opfattelse af Distortion. Prisen for popularitet? Forhåbentligt går det ikke for meget ud over københavnernes selvforståelse som cool, undergrund og kulturelt overlegne ift. provinsen.
Udover at være en dansk internet-legende er Tveskov en sand mester i underspillet observational comedy. Her om ophævelsen af forbuddet mod rabatkuponer.
Sådan burde alle virksomheder være indrettet. Seriøst! Det vil jeg have skrevet ind i min næste kontrakt.
Du narrer ingen med det OH (overhørt) Jesper. Vi ved godt, det var dig selv, der sagde det!
Har aldrig været på Roskilde, men den slags historier giver da en lyst til at kigge forbi. Drak nogen øllen bagefter?
Godt huskeråd fra mikkelmarius. Det er noteret!
En analogi, der er subtil chauvinistisk – og dermed som udgangspunkt sjov. It just is!
Præcis Kahrzdn - med twitters mest umulige username. Endnu en grund til at demokratiet har spillet fallit. Kan vi ikke bare sætte en flok mennesker – som altid har ret – til at styre landet udenom alle de sløvende og ineffektive demokratiske processer? Her mener jeg populismen, det konstante fokus på enkeltsager og ligegyldige personlige hetzer, som mødeaktivitet og personlige skatteforhold.
Følger op med en ny omgang, når der er materiale til det.
I aften har jeg set et nyt tv-program fra Danmarks mest sete tv-kanal TV2, og det skilte sig så meget ud fra alt andet jeg – nogensinde – har set, at jeg blev nødt til at anmelde det. Min første anmeldelse i øvrigt.
Programmet handlede om en blond pige (meget lækker på den CrazyDaisy-agtige måde), som i introen forklarede, at hun går til ridning, men først fik sit gennembrud, da hun smed tøjet i et mandeblad. Derefter blev der taget endnu flere billeder af hende til blade og aviser – ikke pga sin ridning, men for at danse på tv.
Hun vil dog gerne respekteres som en professionel idrætsudøver og tager sin sport meget seriøst. Hun sagde i hvert fald, at hun træner rigtigt, rigtigt meget. Hun er vist også en af verdens bedste til sin sport. Jeg har dog aldrig set hende i konkurrence på tv, men det er jo ikke nødvendigvis hendes skyld. Ligesom hende den anden blondine i det der danseprogram, som vist også er verdens bedste til Taekwondo-dans. Stærkt oversete sportsgrene tilsyneladende.
Nå, men hende hestepigen, der altså er så interessant, at hun skal skildres over 4(!) programmer, er single og går meget op i at finde en kæreste. Det, selvom hun træner 5 gange om dagen og desuden tilbringer halvdelen af året på landevejene mellem ridestævner. Men fuldtidsprofessionelle idrætsudøvere har selvfølgelig også ret til et kærlighedsliv.
Hun synes dog det er træls, at medierne følger hende så tæt, da det gør det sværere at finde en kæreste. Det siger hendes BFF den meget berømte sangerinde Szhirley også. Hvorvidt hun og Szhirley var veninder før hun smed tøjet fremgik ikke helt klart. Man kan nu også mene, at det er unfair af TV2, at gå så tæt på hende over hele 4 programmer, når hun nu helst vil være fri.
Det lykkes hende dog at score en meget hesteinteresseret og berømt fodboldspiller, men det holdt ikke, hvilket måske kan tilskrives den – for hende – meget ubelejlige presseomtale.
Fordi hun er så dedikeret til sin sport, bor hun stadig hjemme. Det begynder dog at irritere hende, at hun i en alder af næsten 30 ikke kan have gæster inde på sit værelse, uden at forældrene ved det.
Det får vi at vide gennem nogle meget naturlige samtaler, hun har med sine forældre, og det er jo nogle konflikter, vi alle kan genkende. Så hun beslutter sig for at flytte hjemmefra. Dog ikke så langt, da hun får bygget en lejlighed ude i stalden – men man skal jo også kravle før man kan gå.
Hun har også en søster. Hun er flyttet hjemmefra, men er også en af verdens bedste til ridning, så de er faktisk konkurrenter. Hende skriver pressen dog ikke så meget om, måske hun ikke danser så godt?
Nu skulle man så tro, at hendes liv er en dans på roser, men sådan forholder det sig slet ikke. Hun faldt nemlig af hesten under en konkurrence og slog sig, og hesten kunne have trådt på hende. Det gjorde den nu ikke. Det skrev pressen også om.
Det var vist, hvad det første afsnit handlede om. Jeg har endnu ikke helt forstået, hvad det gik ud på, men det forklarer de nok i afsnit 2. Sådan er det tit med moderne tv.
Jeg har muligvis udeladt sekvenser/digtet lidt, men fik nogle ubehagelige blackouts under udsendelsen. Det er i øvrigt det første tv-program, der har fremkaldt den reaktion hos mig.
Programmet var lidt en blanding af Singleliv, LPS (sportsprogram) og The Hills (scripted reality), og da de programmer er store successer, kan det vel næppe gå galt denne gang for TV2?
Jeg uddeler ikke karakter, men vil blot sidestille programmet med en sang hende hestepigen har indspillet. Synge kan hun nemlig også. Ingen embed – det lort vil jeg alligevel ikke have liggende på min blog. Hov, der talte jeg vist over mig…
Det går hedt for sig på Yammer
Yammer er mikroblogging for virksomheder, og vi har på Innovation Lab haft tjenesten kørende i et års tid, siden jeg introducerede det ifm. mit speciale om sociale medier i organisationer.
I den tid er det blevet brugt til lidt af hvert, men for nyligt fandt vi en ny anvendelse, som Thomas Wittenburg ikke var sen til at udråbe til den bedste hidtil: Nemlig Office Fight Night!
Årsagen var en ophedet debat – om hvordan man bør debatere på nettet, og pludselig slog LabConfidential-redaktøren over i rim – en udfordring undertegnede ikke var sen til at samle op. I tvivl om hvad Office Fight Night går ud på? Tjek nedenstående udveksling, som den udfoldede sig over Yammer. Se det er intern virksomhedskommunikation:
Thomas W: Jonas, du prøver at ramme med hul og uskarp retorik.
Men indser ikke, at du falder for dit eget trick.
Dine argumenter er blege som selleri.
Drop dog dit usle smagsdommeri.
Jonas J: Du er tom luft, en tyk dreng på tynd is.
Som snart vil indse, at du ikke kan en flyvende fis.
For du’ en wannabe og ligner din mor for i grunden…
Er du bare en kælling, der skriger og vil ha’ p** i munden.
Thomas W: Dit grundlag for debat er helt ude at skide.
En splejs som dig kan ingen lide.
Som en bitch falder du på halen over moden.
Inden du gi’r op, og ta’r den til roden!
Jonas J: Thomas, din tomme snak vil snart forstumme.
Og du vil lære kun at svømme hvor du kan bunde.
I babybassinet fuldt af pis og tyndskid.
Men det er jo ligesom hjemme i din lejlighed.
Thomas W: Du’ en lille luder din mor, den sæk.
Du gi’r op og gemmer virkeligheden væk.
Dine rim er som P2 – ingen mennesker lytter.
Fej dem ind under tæppet lissom Schlüter.
Jonas J: Thomas din grammatik er helt i hegnet.
Din dansklærer gav dig dommen ikke-egnet.
Men du bøjede dig forover og tog den i r**.
Og suttede lortet af uden den mindste tøven.
Thomas W: Jonas, det for mig som en overraskelse kommer.
At ingen endnu har stillet dig for en dommer.
Du må da fatte din teenagelyrik den har tabt.
For alle kan se det’ over min pik du har gabt.
Jonas J: Dine formuleringer er håbløse og ikke værd at spilde tid på.
Du er desperat, for du kan ikke få den op at stå.
Det lyder som en konfirmandsang, dine rim er for nemme at slå.
Hvad bli’r det næste? At det skal passe til “jeg er havren, jeg har bjælder på”?
Th0mas W: I din verden sker der sjældent en forvandling.
For der er meget langt fra tanke og til handling.
Derfor er der ingen, der undres eller løfter blikket.
Når du ligger på gaden og af din mor får r**** slikket.
Jonas J: Apropos gaden, hvordan går det så med din mors job?
Stadig ude på flisen og sælge sin krop?
Blot en skam ingen vil betale en krone.
For selv et handjob af så slidt en kone.
Thomas W: Din mor er så grim, at ingen i hendes mund kan komme.
Hun slikker og hun suger, men hendes tid er omme.
Hun gi’r sin alfons et kæmpe underskud.
For det er pisse dyrt, at se så billig ud!
Jonas J: Du er Lex Luthor, jeg er Supermand.
Jeg er ‘pagne, du er kloakvand.
Jeg er Audi, du er skoda.
Du er Jar Jar, jeg er Yoda.
Jeg er Louis, du er Tøj & Sko.
Jeg er præmietyr, du er avlsso!
Der mangler dog at blive kåret en vinder, men eftersom Thomas ikke har svaret, så har han vel klogeligt opgivet… Skulle nogle ledere i Innovation Lab blive bekymret over tonen – så er det jo kun for sjov! ;)
Billede via Cute Overload
Facebook statusser kan være kilde til megen morskab – men kan også være til stor irritation. Især par med et påtaget stort behov for offentligt at erklære deres hengivenhed til hinanden rammer kvalmegrænsen alene ved deres eksistens!
Det er jeg tilsyneladende ikke den eneste, som synes – der er faktisk oprettet en blog med det formål at udstille alle de sukkersøde – men opkastfremkaldende Facebook statusbeskeder.
Herfra kommer dagens udtryk:
“I love you oodles and oodles of kittens and poodles”.
Yderligere kommentarer er unødvendige. Se resten på STFU, Marrieds <333
I tvivl om hvorvidt det er på tide at klappe laptoppen sammen og holde fri? Tjek erdetfyraften.dk og få svaret med det samme!
Hvordan virker det?
“Den avancerede og patenterede erdetfyraften-algoritme beregner et gennemsnitligt estimat af udførslen af alle daglige arbejdsopgaver på landsplan. Det sker på basis af out-of-office-replies, mobilopkald til privatabonnementer, nedgang i strømforbrug i kontorsektorer og øget trafik på indfaldsveje.
Overstiger det samlede estimat en fastsat tærskel på 90%, er det således en klar indikation på, at den samlede arbejdsstyrke af fuldmægtige og kontoransatte har fri. Det er således muligt, at lige præcis du – ikke – er færdig endnu, selvom erdetfyraften.dk angiver – at det er fyraften, men så har du visheden om, at alle andre har fri.
Hvad du så gør, er op til din egen samvittighed. Erdetfyraften.dk påtager sig intet ansvar overfor spontant arbejdsophør og tabt produktion.”
Erdetfyraften.dk er skabt efter inspiration fra Emme.
It’s funny, ’cause it’s true. Sarah Palins desperation og inkompetence skræmmer mig, men heldigvis har McSame foræret sejren til Obama ved at hive hende ind som vicepræsidentkandidat.
Via Aden Nak
