Se godt på ovenstående billede. Ja det er en Egekilde vandflaske. Opblæst og overflødig som kildevand på flaske nu engang er. Men som det ikke er slemt nok, så er det faktisk en særlig Fashion Limited Edition version designet af Stine Goya.
Er din kvalmegrænse endnu ikke nået, så læs hele mit indlæg om dette utroligt nyskabende samarbejde på modebloggen Shrink To Fit.
Kildevandsidiotiet er åbenbart blevet lidt en kæphest for mig…
Jeg brækker mig over den klistersøde symbolik,
Alle flosklerne og den håbløse pladderromantik.
De evindelige hjerter, røde roser og gennemtærskede filmcitater.
Det smagløse og kvalmende lort er kørt over samme formular,
Fri mig bare en enkelt februar.
Hvis det er topmålet af kærlighed, hvorfor føles det så som en straf?
Drop klichéerne og den lavpandede retorik,
Og lad os genstarte Valentinsdag, inden den dræber al romantik.
Den Facebookside bliver jeg straks fan af,
Rigtig glædelig Valentinsdag :)
Dette indlæg har alene til formål at gøre det vanskeligere for webbureauet Orango at skjule al den negative omtale, de har fået ifm. domænesagen om orango.dk, som beskrevet på ComOn. Blot i det tilfælde, at Orango – mod forventning – skulle være effektive til online reputation management, hvilket de utvivlsomt vil forsøge sig med for at drukne Orangogate.
Man kan læse, hvad folk mener om Orango på Trustpilot. De er overvejende negative. På Twitter tales der også om dem. Tidligere kunne man også læse kommentarer på Orangos Facebookside, men dem har de valgt at slette uden selv at komme med nogen form for udmelding.
Jeg synes sagen er dybt problematisk og er tilbøjelig til at mene, at de sande skurke er Klagenævnet for Domænenavne, som har handlet meget suspekt både i denne og i sagen om eof.dk.
Samtidig synes jeg, Orango har behandlet sagen ekstremt dårligt med deres påfaldende tavshed. De har i deres markedsføring benyttet sig af sociale platforme som blog, facebook og twitter – og altså foregivet at være interesseret i dialog med brugerne, som tiden foreskriver. Men i samme øjeblik en krise opstår, så klapper man i som en østers – og lukker alle former for feedback ned.
Det virker utroværdigt af Orango. Har man sagt A – og inviteret indenfor ad sociale kanaler, så må man også sige B – og møde kritikken ansigt til ansigt. At tro, man kan tie sagen ihjel, er naivt og viser komplet manglende forståelse for krisekommunikation – og sociale medier på nettet.
I så fald er her et tip: Skift navn! I har alligevel kun eksisteret under et år, og Orango vil for altid være sammenkædet med Orangogate, så for jeres virksomheds fremtids skyld – så skift navn. Helst til et, hvis .dk-domæne er ledigt…
Og sig derefter undskyld! Undskyld hele miseren – skyd eventuelt skylden på Klagenævnet for Domænenavne, dem er vi alle enige om at hade. Ansæt måske en (med forstand på social media) til at styre jeres online-brand. Og lad herefter være med at lave dummerter de næste 2-3 år. Som fx at skrive blændende anmeldelser til produkter I selv står bag.
Bare et forslag…
(Læs også disse indlæg, som kommenterer på Orangogate)
Hvorfor er der så få ærlige internetforretninger?
Mit sønderjyske ungdomscommunity Lastnight.dk er nu lukket ned pga. den internationale finanskrise, men ånden fra Lastnight – The LN Spirit lever videre. En del af denne ånd, var det fundament – de regler, som LN var grundlagt efter. Det var en idé om ansvarlighed, ærlighed og hæderlig forretning. Principper, som desværre er sjældent set – især når vi taler internetforretning.
Alt for tit ser man websites, som på den ene eller den anden måde forsøger at snyde eller narre brugeren ved at tilmelde vedkommende services, man ikke har bedt om eller skjule reklame som regulært indhold. Især communities og netdating er berygtede for uærlige forretningsmetoder (hvem sagde Just Network?), og det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at der svindles samvittighedsløst.
Jeg forstår ikke, hvordan man kan være så desperat, at man er villig til bevidst at snyde folk blot for at tjene penge. Der er virkelig behov for et moralsk sæt spilleregler, som kan bringe interwebbet tilbage på ret kurs.
Jeg præsenterer hermed The LN Manifesto, de principper som Lastnight fungerede efter, som aldrig blev skrevet ned, men som var indforstået blandt vi tre admins, der forsøgte at ændre verdenen. Principperne er almen gyldige i alle forretninger og definerer min opfattelse af, hvad god forretning handler om.
The LN Manifesto
Det burde jo egentligt give sig selv, men grænsen for rigtigt og forkert er efterhånden så udvisket, at det vel er de færreste, som kan se forskellen i dag.
Det er muligvis naivt at tro, at man kan drive forretning efter disse principper, men omvendt – hvis det er nødvendigt at bryde dem for at få brød på bordet, så er der vel noget galt?
Der er én ting, man kan være helt sikker på følger med sin Wordpress blog: Spamkommentarer! Det tager i gennemsnit 30 sek. fra man opretter sin blog, til de første spamkommentarer tikker ind. Nuvel det er jo derfor Wordpress’ bedste ven Akismet eksisterer (spamfilter).
Men i dag tikkede der denne kommentar ind fra Opgaveformidling.dk, som ellers skarpe Akismet ikke fangede. En spamkommentar på dansk! Ikke en dårlig oversat kommentar fra et obskurt udenlandsk foretagende, men fra noget der næsten ser helt reelt ud – næsten.
Afsender er et site ved navn Opgaveformidling.dk, som angiveligt formidler kontakt mellem kunde og håndværker. Der er ingen links i teksten, hvilket nok forvirrede Akismet, men den helt neutrale besked “Tak for info, kigger ind igen”, som man har set så mange gange på engelsk, afslører, at der er ugler i mosen.
Da jeg ikke har set den type Spam fra danske foretagender før, bliver man i tvivl om, der rent faktisk sidder en person og tapper løs i kommentarfelterne, eller om der som sædvanligt er tale om en bot. Et IP tjek viser dog, at den er sendt fra noget, der hedder wordpressmassinstaller.net – og hvis navnet ikke er afslørende nok, så er det et værktøj til at massespamme wordpress blogs.
Et opslag på Opgaveformidling.dk afslører ikke umiddelbart noget fusk. Domænet er ejet af en Jacob Jensen fra Hvidovre, men jeg kan ikke finde mishagsytringer om forretningsmetoderne. Det er dog et faktum, at de anvender botter til at spamme Wordpress blogs, så helt rent mel i posen har de nok ikke…
Sitet er i øvrigt selv en Wordpress blog, men de har paradoksalt nok slået kommentarsporet fra, så de ikke kan rammes af deres eget våben. Indlæggene er alle forsøg på at få høje pagerank i søgemaskiner på ord som fjernvarme, udhus, terrasse osv. ved tydelig brug af keywordstuffing.
Linket i kommentaren går til indlægget om fjernvarme, og ankerteksten altså afsenderen er da også ‘Fjernvarme’. Det er lige efter bogen, men desværre for Opgaveformidling praktiserer jeg rel=nofollow på Latenights.
Jeg har ikke slettet kommentaren fra Opgaveformidling.dk, selvom det tydeligvis er spam – men derimod accepteret den for at vise, hvad jeg egentligt snakker om. Desuden er hele dette indlæg kun skrevet for at kæde Opgaveformidling.dk sammen med spam – læg mærke til hvordan jeg selv har keywordstuffet indlægget med ordene Opgaveformidling.dk og spam.
Politiken.dk har i dag (05/20/08) som forsidehistorie, at Føtex’ avistilbud på fladskærme rent faktisk kan købes billigere på nettet – selv uden at være på tilbud eller udsalg. Siger Politiken dermed at netbutikker er billigere end almindelige fysiske butikker? OMG chok – revolverjournalistik af højeste karat, hoveder må rulle, regeringen må gå!
Det er jo almindeligt kendt, at man kan spare adskillelige tusinde kroner ved at købe elektronik på nettet, så selv når forretningerne skærer i prisen, vil de som regel ligge over netbutikkernes normalpriser.
Så hvorfor lige kaste sig over Føtexgate? Tjah, jeg har absolut ingen idé om, hvorfor en typisk venstreorienteret avis som Politiken angriber kapitalismens højborg i form af Dansk Supermarked (og altså Mærsk). Men jeg tog et smut forbi Coops Nettorv for at se om deres “tilbudspriser” holder…
*Update 12-11-08* Selvom Politikens arkiv går mange år tilbage, så er omtalte artikel fjernet, hvilket antyder, at Politiken selv godt var klar over, at det var en tynd historie… Overskriften blev i øvritg ændret flere gange undervejs, indtil stikket blev trukket helt.
Det første tv jeg fandt er dette JVC, som i følge DVD Priser kan erhverves for 4.899 – en pris som er stabil. Men Coops “tilbudspris”, hvor man angiveligt sparer 2000 kr., er 100 kr. dyrere altså 4.995 kr. Så altså selv når man “sparer” 2k hos Coop, kan tv’et købes 100 kr. billigere på nettet.
http://dvdpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=378091&searchArea=products&Soegeord=32A80ZU
http://www.nettorvet.dk/show_product.aspx?dept_id=716&pf%5Fid=6068760
Men det stopper selvfølgelig ikke her. Næste fladskærm er også et JVC, der på nettet koster 6.999 kr., men Coops tilbudspris er 1000 kr. dyrere – selvom man tilsyneladende “sparer” 1000 kr. ved at handle hos Coop.
http://dvdpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=207121&searchArea=products&Soegeord=32X70BU
http://www.nettorvet.dk/show_product.aspx?dept_id=716&pf%5Fid=6067287
Sidste sammenligning i denne omgang er et Philips, som Politiken selv brugte i deres Cavling-vindende afsløring. Prisen er altså 6.312 kr. som også Politiken formåede at finde frem til, men ligesom i Føtexgate så sælger Coop samme fjernsyn til en væsentligt højere “tilbudspris” nemlig 7.995 kr. Hos Coop “sparer” du dog kun 300 kr., hvor Føtex påstår, at man sparer 1000 kr. ved at handle hos dem.
http://dvdpriser.dk/Products/Listprices.asp?ID=402555&searchArea=products&Soegeord=37PFL5522D
http://www.nettorvet.dk/show_product.aspx?dept_id=716&pf%5Fid=6068707
Hvad er det så, jeg forsøger at sige? Blot at det er fuldstændig ligegyldigt, hvilken forretning man kaster sig over, så vil det samme forhold gøre sig gældende: At priserne i en fysisk forretning aldrig kan sammenligne sig med de rene netbutikker – uanset hvor mange penge man sparer på slagtilbud! Det burde egentligt være almen viden, og derfor understreger Politiken blot det åbenlyse – men måske keder de sig inde på redaktionen, og det gør jeg tilsyneladende også…
Kildevand er et stort fupnummer! Jeg forstår ikke, hvordan nogle mennesker betaler 17-18 kr for 1½l vand i den tro, at det smager bedre end det vand, der kommer ud af vandhanen, hvor du kan få flere kubikmeter til samme pris. Hallo, det er vand, det smager ikke af noget!! Det er simpelthen selvbedrag af værste skuffe!
Det får jo Perrier og Kildevælds priser til at ligne noget man køber i Søstrene Grene. Evian giver dog ikke så let op og har gudhjælpemig lanceret en årgangsvand i en flakonlignende skulptur til samme 75kr, hvor indholdet i øvrigt ikke er spor anderledes end det, de sælger i plastikflaskerne.
Kildevandsproducenterne reklamerer – og retfærdiggør deres priser med, at det er særligt rent vand fra underjordiske kilder, som det har taget naturen mange hundrede år at filtrere. Det lyder jo meget fint, men hvor tror de, at det vand, der kommer ud af hanen, kommer fra? Tappet direkte fra Aarhus havn? Måske lige med undtagelse af Køge, som tapper vand lige fra rensningsanlægget, så kommer vandet da fra selv samme underjordiske kilder og er lige så længe undervejs, men det lyder da meget godt på TV.
Men hvis folk gerne vil smide penge væk, så står jeg bestemt ikke tilbage for nogen, og jeg har således lanceret mit eget virtuelle kildevand, som jeg kalder Kejserens Nye Klæder. Det koster vejledende 500 kr. for 25 cl og er tappet direkte fra vandhanen (ikke i Køge). Kontakt mig for nærmere oplysninger.
(*Opdateret januar 2007 – en af de to artikler, som fik mig ansat på Innovation Lab – den anden kan læses her)
De bruger det meste af tiden på at tude over, hvor uretfærdigt det er, at erhvervslivet og regeringen især kræver, at uddannelserne skal munde ud i et arbejde. Det kan da heller ikke være rigtigt, at skatteydernes investering i din 5-årig (eller nærmere 6-7 årig) lange uddannelse skal have en erhvervsmæssig relevans. Kan vi ikke bare i evighed sidde i en SU finansieret rundkreds med kageordning og diskutere Habermas, Foucault og Weber og bruge ord som konnotation, fænomenologi, a posteriori viden og autopoiesis?
