Jonas Juhler Hansen (RC1)

I aften har jeg set et nyt tv-program fra Danmarks mest sete tv-kanal TV2, og det skilte sig så meget ud fra alt andet jeg – nogensinde – har set, at jeg blev nødt til at anmelde det. Min første anmeldelse i øvrigt.

Programmet handlede om en blond pige (meget lækker på den CrazyDaisy-agtige måde), som i introen forklarede, at hun går til ridning, men først fik sit gennembrud, da hun smed tøjet i et mandeblad. Derefter blev der taget endnu flere billeder af hende til blade og aviser – ikke pga sin ridning, men for at danse på tv.

Hun vil dog gerne respekteres som en professionel idrætsudøver og tager sin sport meget seriøst. Hun sagde i hvert fald, at hun træner rigtigt, rigtigt meget. Hun er vist også en af verdens bedste til sin sport. Jeg har dog aldrig set hende i konkurrence på tv, men det er jo ikke nødvendigvis hendes skyld. Ligesom hende den anden blondine i det der danseprogram, som vist også er verdens bedste til Taekwondo-dans. Stærkt oversete sportsgrene tilsyneladende.

Nå, men hende hestepigen, der altså er så interessant, at hun skal skildres over 4(!) programmer, er single og går meget op i at finde en kæreste. Det, selvom hun træner 5 gange om dagen og desuden tilbringer halvdelen af året på landevejene mellem ridestævner. Men fuldtidsprofessionelle idrætsudøvere har selvfølgelig også ret til et kærlighedsliv.

Hun synes dog det er træls, at medierne følger hende så tæt, da det gør det sværere at finde en kæreste. Det siger hendes BFF den meget berømte sangerinde Szhirley også. Hvorvidt hun og Szhirley var veninder før hun smed tøjet fremgik ikke helt klart. Man kan nu også mene, at det er unfair af TV2, at gå så tæt på hende over hele 4 programmer, når hun nu helst vil være fri.

Det lykkes hende dog at score en meget hesteinteresseret og berømt fodboldspiller, men det holdt ikke, hvilket måske kan tilskrives den – for hende – meget ubelejlige presseomtale.

Fordi hun er så dedikeret til sin sport, bor hun stadig hjemme. Det begynder dog at irritere hende, at hun i en alder af næsten 30 ikke kan have gæster inde på sit værelse, uden at forældrene ved det.

Det får vi at vide gennem nogle meget naturlige samtaler, hun har med sine forældre, og det er jo nogle konflikter, vi alle kan genkende. Så hun beslutter sig for at flytte hjemmefra. Dog ikke så langt, da hun får bygget en lejlighed ude i stalden – men man skal jo også kravle før man kan gå.

Hun har også en søster. Hun er flyttet hjemmefra, men er også en af verdens bedste til ridning, så de er faktisk konkurrenter. Hende skriver pressen dog ikke så meget om, måske hun ikke danser så godt?

Nu skulle man så tro, at hendes liv er en dans på roser, men sådan forholder det sig slet ikke. Hun faldt nemlig af hesten under en konkurrence og slog sig, og hesten kunne have trådt på hende. Det gjorde den nu ikke. Det skrev pressen også om.

Det var vist, hvad det første afsnit handlede om. Jeg har endnu ikke helt forstået, hvad det gik ud på, men det forklarer de nok i afsnit 2. Sådan er det tit med moderne tv.

Jeg har muligvis udeladt sekvenser/digtet lidt, men fik nogle ubehagelige blackouts under udsendelsen. Det er i øvrigt det første tv-program, der har fremkaldt den reaktion hos mig.

Programmet var lidt en blanding af Singleliv, LPS (sportsprogram) og The Hills (scripted reality), og da de programmer er store successer, kan det vel næppe gå galt denne gang for TV2?

Jeg uddeler ikke karakter, men vil blot sidestille programmet med en sang hende hestepigen har indspillet. Synge kan hun nemlig også. Ingen embed – det lort vil jeg alligevel ikke have liggende på min blog. Hov, der talte jeg vist over mig…

• Hvor jeg fik mig en iPhone – and I’m loving it!
• Hvor jeg for første gang siden børnehaveklassen ikke var under uddannelse.
• Hvor jeg flyttede til København – men er stadig sønderjyde inderst inde.
• Hvor jeg holdt mit første professionelle foredrag – grænseoverskridende.
• Hvor jeg startede modebloggen Shrink To Fit (med Lene).
• Hvor jeg for første gang siden 10-11 års alderen ikke havde brug for briller eller kontaktlinser – hurra for laserkirurgi.
• Hvor jeg kun holdt 2 ugers ferie – lige i underkanten.
• Hvor jeg glippede et valg – undskyld, men valgkortet lå i Århus.
• Hvor jeg fik en pensionsopsparing – lige en anelse for voksent til min smag.
• Hvor jeg lavede et single serving site.
• Hvor jeg fik en bøde på 180 kr. for at sige noget ulækkert – uretfærdigt, bødekassemesteren er bare sart!
• Hvor jeg begyndte at bruge Twitter mere end Facebook – knapt så meget lort.
• Hvor jeg blev boligejer – sammen med en tyk dreng, der skider for åben dør.
• Hvor jeg løb mit 8. maraton – 9., 10. og 11. er allerede planlagt.
• Hvor jeg spillede Monkey Island i HD – EPIC WIN

Dette indlæg har alene til formål at gøre det vanskeligere for webbureauet Orango at skjule al den negative omtale, de har fået ifm. domænesagen om orango.dk, som beskrevet på ComOn. Blot i det tilfælde, at Orango – mod forventning – skulle være effektive til online reputation management, hvilket de utvivlsomt vil forsøge sig med for at drukne Orangogate.

Man kan læse, hvad folk mener om Orango på Trustpilot. De er overvejende negative. På Twitter tales der også om dem. Tidligere kunne man også læse kommentarer på Orangos Facebookside, men dem har de valgt at slette uden selv at komme med nogen form for udmelding.

Jeg synes sagen er dybt problematisk og er tilbøjelig til at mene, at de sande skurke er Klagenævnet for Domænenavne, som har handlet meget suspekt både i denne og i sagen om eof.dk.

Samtidig synes jeg, Orango har behandlet sagen ekstremt dårligt med deres påfaldende tavshed. De har i deres markedsføring benyttet sig af sociale platforme som blog, facebook og twitter – og altså foregivet at være interesseret i dialog med brugerne, som tiden foreskriver. Men i samme øjeblik en krise opstår, så klapper man i som en østers – og lukker alle former for feedback ned.

Det virker utroværdigt af Orango. Har man sagt A – og inviteret indenfor ad sociale kanaler, så må man også sige B – og møde kritikken ansigt til ansigt. At tro, man kan tie sagen ihjel, er naivt og viser komplet manglende forståelse for krisekommunikation – og sociale medier på nettet.

I så fald er her et tip: Skift navn! I har alligevel kun eksisteret under et år, og Orango vil for altid være sammenkædet med Orangogate, så for jeres virksomheds fremtids skyld – så skift navn. Helst til et, hvis .dk-domæne er ledigt…

Og sig derefter undskyld! Undskyld hele miseren – skyd eventuelt skylden på Klagenævnet for Domænenavne, dem er vi alle enige om at hade. Ansæt måske en (med forstand på social media) til at styre jeres online-brand. Og lad herefter være med at lave dummerter de næste 2-3 år. Som fx at skrive blændende anmeldelser til produkter I selv står bag.

Bare et forslag…

(Læs også disse indlæg, som kommenterer på Orangogate)

Shrink To Fit - en modeblog med holdninger

Lene My og jeg har i dag lanceret modebloggen Shrink To Fit efter et par ugers soft launch. Det er en modeblog, der udover at inspirere også vil provokere og skrive ting, man normalt ikke ser på de gængse run-of-the-mill modeblogs.

Fra kolofonen:

“Vi stiller os selv spørgsmålet “hvorfor”, før vi lader os forføre af kejserens nye klæder. Vi tillader os nemlig at tage mode seriøst – men altid med et glimt i øjet!

Navnet Shrink To Fit er både en reference til en vaskeanvisning, men også en kommentar til en branche, hvor tøj ofte ikke skabes til (naturlige) kropsformer – men snarere omvendt.”

Der er ikke meget andet at tilføje end: Besøg siden, abonner på feedet, tilmeld dig Facebook-siden og følg os på Twitter :)

Bonusinfo om headeren: Det er et billede af vaskemærket fra en af mine Ralph Lauren Poloer, hvor den oprindelige tekst er klonet ud og erstattet med en ny sat i Arial, rasterizet og gennemstribet. Billedet er taget med mit EOS 500D med 17-85mm glas.

Det går hedt for sig på Yammer

Yammer er mikroblogging for virksomheder, og vi har på Innovation Lab haft tjenesten kørende i et års tid, siden jeg introducerede det ifm. mit speciale om sociale medier i organisationer.

I den tid er det blevet brugt til lidt af hvert, men for nyligt fandt vi en ny anvendelse, som Thomas Wittenburg ikke var sen til at udråbe til den bedste hidtil: Nemlig Office Fight Night!

Årsagen var en ophedet debat – om hvordan man bør debatere på nettet, og pludselig slog LabConfidential-redaktøren over i rim – en udfordring undertegnede ikke var sen til at samle op. I tvivl om hvad Office Fight Night går ud på? Tjek nedenstående udveksling, som den udfoldede sig over Yammer. Se det er intern virksomhedskommunikation:

Thomas W: Jonas, du prøver at ramme med hul og uskarp retorik.
Men indser ikke, at du falder for dit eget trick.
Dine argumenter er blege som selleri.
Drop dog dit usle smagsdommeri.

Jonas J: Du er tom luft, en tyk dreng på tynd is.
Som snart vil indse, at du ikke kan en flyvende fis.
For du’ en wannabe og ligner din mor for i grunden…
Er du bare en kælling, der skriger og vil ha’ p** i munden.

Thomas W: Dit grundlag for debat er helt ude at skide.
En splejs som dig kan ingen lide.
Som en bitch falder du på halen over moden.
Inden du gi’r op, og ta’r den til roden!

Jonas J: Thomas, din tomme snak vil snart forstumme.
Og du vil lære kun at svømme hvor du kan bunde.
I babybassinet fuldt af pis og tyndskid.
Men det er jo ligesom hjemme i din lejlighed.

Thomas W: Du’ en lille luder din mor, den sæk.
Du gi’r op og gemmer virkeligheden væk.
Dine rim er som P2 – ingen mennesker lytter.
Fej dem ind under tæppet lissom Schlüter.

Jonas J: Thomas din grammatik er helt i hegnet.
Din dansklærer gav dig dommen ikke-egnet.
Men du bøjede dig forover og tog den i r**.
Og suttede lortet af uden den mindste tøven.

Thomas W: Jonas, det for mig som en overraskelse kommer.
At ingen endnu har stillet dig for en dommer.
Du må da fatte din teenagelyrik den har tabt.
For alle kan se det’ over min pik du har gabt.

Jonas J: Dine formuleringer er håbløse og ikke værd at spilde tid på.
Du er desperat, for du kan ikke få den op at stå.
Det lyder som en konfirmandsang, dine rim er for nemme at slå.
Hvad bli’r det næste? At det skal passe til “jeg er havren, jeg har bjælder på”?

Th0mas W: I din verden sker der sjældent en forvandling.
For der er meget langt fra tanke og til handling.
Derfor er der ingen, der undres eller løfter blikket.
Når du ligger på gaden og af din mor får r**** slikket.

Jonas J: Apropos gaden, hvordan går det så med din mors job?
Stadig ude på flisen og sælge sin krop?
Blot en skam ingen vil betale en krone.
For selv et handjob af så slidt en kone.

Thomas W: Din mor er så grim, at ingen i hendes mund kan komme.
Hun slikker og hun suger, men hendes tid er omme.
Hun gi’r sin alfons et kæmpe underskud.
For det er pisse dyrt, at se så billig ud!

Jonas J: Du er Lex Luthor, jeg er Supermand.
Jeg er ‘pagne, du er kloakvand.
Jeg er Audi, du er skoda.
Du er Jar Jar, jeg er Yoda.
Jeg er Louis, du er Tøj & Sko.
Jeg er præmietyr, du er avlsso!

Der mangler dog at blive kåret en vinder, men eftersom Thomas ikke har svaret, så har han vel klogeligt opgivet… Skulle nogle ledere i Innovation Lab blive bekymret over tonen – så er det jo kun for sjov! ;)

Overskriften har jeg lært af den legendariske seniorsergent på Sergentskolen i Sønderborg T.V. Klausen. Når det om onsdagen – på en 5-dages øvelse – havde pisregnet lige siden, man kørte ud af hovedvagten mandag, ALT var gennemblødt og moralen helt i bund – så samlede han delingen og sagde:

“Hør her drenge, der er aldrig nogen, der er blevet så våde, at de ikke er blevet tørre igen”.

Og mærkeligt nok så hjalp det. Ikke så meget ordene, men mere det fuldstændigt absurde i situationen – at tro en kæk lille sætning kan redde humøret på en gennemblødt soldat (en våd soldat er en sur soldat).

Hvorfor nu denne røverhistorie? Fordi jeg i dag nede i cykelkælderen under ITU møder en mand, som spørger efter den nærmeste Metrostation. Han indrømmer, det bare er fordi, han ikke gider cykle i regnvejret.

Jeg kigger på ham, smiler og siger så, at en klog mand engang har sagt, at der aldrig er nogen, der er blevet så våde, at de ikke er blevet tørre igen. Han siger, at jeg har fuldkommen ret, hvorefter han stiger på cyklen og triller af sted.

Hermed sendes en varm tanke til den sejeste senior, jeg har mødt! Må jeg en dag blive lige så god til at fortælle røverhistorier som ham!

Autosvar - Ikke til stede

Når kontormennesker går på ferie, sætter de som regel deres mailklient til at udsende et autosvar ved alle henvendelser, så man kan se, at der for en gangs skyld er en gyldig grund til, at man ikke gider svare mails. De såkaldte out-of-office-replies.

Disse er som regel ret kedelige og lyder alle-over-en-kam i stil med: “Tak for din henvendelse. Jeg holder ferie/sidder i møde/er til konference til og med dd/mm/åå.”

Men i dag tikkede der dette autosvar ind, som må tage prisen for bedste out-of-office-reply. Jeg forstår den stadig ikke helt.

“Det hele startede en kold og våd tirsdag i november. Jeg havde netop været i bad. Min hud var varm og fugtig. Damp fyldte hele badeværelset. I spejlet kunne jeg skimte min egen nøgne krop. Det fugtige hår. Brystvorterne. Og min nederste erogene zones fysiske kropsmanifest. Min hånd griber om tuben med body lotion. Med et blidt tryk får jeg den hvide creme ud i min hånd. Jeg masserer den nænsomt ud over min brystkasse. Hører mit eget åndedræt blive tungere. Og tungere. Varmen og dampen gør mig døsig. Jeg er nu nået til mine inderlår. Grundigt gnider jeg cremen ind. Skiftevis masserer og gnider. Der bliver varmere og varmere på badeværelset. Mine stenhårde baller sitrer ved den første berøring af min cremebelagte højrehånd. Jeg lukker øjnene og kommer i tanke om, at jeg ikke er på min pind.

Men at jeg vender tilbage i løbet af fredagen.”

Om det hjælper at fortælle, at autosvaret kom fra en Art Director ved et reklamebureau, ved jeg ikke, men det er stadig meget mærkeligt! Og en lille smule ophidsende…

Mit eget Out of Office Reply? Kort og kontant:

“Jeg er i øjeblikket på orlov fra tjenesten ved Innovation Lab for at restituere og genopbygge kampkraften. Jeg er tilbage ved frontlinjen – og Outlook dd/mm/åå.

For Gud, Konge og Fædreland”

Billede via Cute Overload

Facebook statusser kan være kilde til megen morskab – men kan også være til stor irritation. Især par med et påtaget stort behov for offentligt at erklære deres hengivenhed til hinanden rammer kvalmegrænsen alene ved deres eksistens!

Det er jeg tilsyneladende ikke den eneste, som synes – der er faktisk oprettet en blog med det formål at udstille alle de sukkersøde – men opkastfremkaldende Facebook statusbeskeder.

Herfra kommer dagens udtryk:

“I love you oodles and oodles of kittens and poodles”.

Yderligere kommentarer er unødvendige. Se resten på STFU, Marrieds <333

I tvivl om hvorvidt det er på tide at klappe laptoppen sammen og holde fri? Tjek erdetfyraften.dk og få svaret med det samme!

Hvordan virker det?

“Den avancerede og patenterede erdetfyraften-algoritme beregner et gennemsnitligt estimat af udførslen af alle daglige arbejdsopgaver på landsplan. Det sker på basis af out-of-office-replies, mobilopkald til privatabonnementer, nedgang i strømforbrug i kontorsektorer og øget trafik på indfaldsveje.

Overstiger det samlede estimat en fastsat tærskel på 90%, er det således en klar indikation på, at den samlede arbejdsstyrke af fuldmægtige og kontoransatte har fri. Det er således muligt, at lige præcis du – ikke – er færdig endnu, selvom erdetfyraften.dk angiver – at det er fyraften, men så har du visheden om, at alle andre har fri.

Hvad du så gør, er op til din egen samvittighed. Erdetfyraften.dk påtager sig intet ansvar overfor spontant arbejdsophør og tabt produktion.”

Erdetfyraften.dk er skabt efter inspiration fra Emme.

Tjah, man kan jo altid linke til indlæg, man har skrevet andetsteds, når man ikke rigtig ved, hvad der skal stå her…

Twitters popularitet har sat fokus på et internetforbrug, der altid har været en underliggende faktor, men først nu for alvor er blevet trukket frem i lyset. Nemlig adgang til information i tilnærmelsesvis realtid. Ikke en time eller en dag efter, når Googles indekseringsbotter har været forbi de nyeste artikler og blogindlæg, men lige nu og her som begivenhederne udfolder sig.

Søgning i den form for information, som især Twitter udmærker sig ved at være indrettet til, stiller traditionelle søgemaskiner overfor nogle udfordringer, de hidtil ikke har været vant til – nemlig realtidssøgning!

“Er realtidssøgning overhovedet interessant for andre end nyhedshungrende, internetafhængige informationsjunkier for hvem det at vide alting først muligvis er det nærmeste, de kommer meningen med livet?”

Læs hele indlægget hos Innovation Lab.